Brdr. D’s Vinhandel Smagekasse: 6 fl. fra Piemonte

Smag Piemonte i sin mest charmerende form med denne eksklusive smagekasse med 6 nøje udvalgte vine. Her får du både områdets elegante røde klassikere og 2 friske, raffinerede hvidvine, som tilsammen viser bredden, dybden og den særlige finesse, Piemonte er elsket for. Forvent saftig frugt, florale nuancer, krydderi og struktur i de røde – og sprød friskhed, rank mineralitet og delikat frugt i de hvide. En oplagt kasse til dig, der vil opleve det bedste fra Norditalien i ét sikkert og smagfuldt køb.

Monchiero Carbone “Regret” Langhe Nebbiolo
Nebbiolo. Den store drue i Piemonte. Lys, tannisk og majestætisk. Her i en blødere og blidere udgave, der ikke kræver femten år i kælderen før den er tilnærmelig. En smule tjære, lidt blommeskind, tobak, røde bolsjer og en lang, smuk finale. ”Barolo” til os uden friværdi!

Carlo Revello & Figli Langhe Nebbiolo
Fremragende Langhe Nebbiolo! Med Carlo Revellos talent, markbesiddelser og nidkære tilgang slår den uden tøven alle supermarkeds-Baroloerne med længder. Revello har hjemme i La Morra og deres Langhe Nebbiolo er ingen undtagelse. Nebbiolo-druerne kommer fra marker omkring den berømte landsby Annunziata, hvor jordbunden kalkholdig og hovedsagelig består af ler.

Le Strette Barbera d’ Alba Superiore “Persole”
Barbera d’Alba “Persole” kommer fra en enkelt mark i landsbyen Novello. Vinstokkenes alder er op mod 75 år gamle og dette giver en vin med fabelagtig duftkoncentration med de karakteristiske noter af bittersøde kirsebær. Alt materiale høstes naturligvis pr. håndkraft og i macerationsperioden følges syrebalancen nøje, således, at presningen foregår på det helt optimale tidspunkt.

Cooperativa Tra Produttori “Scuta!” Barolo
Cooperativa Tra Produttori “Scuta!” Barolo en skøn vin med duft af lakrids, tobak og egetræ. Tætpakket, raffineret og dyb. Kongen af italiensk vin i en kompleks og harmonisk udgave, der kalder på de store glas og gerne en tur på karaffel et par timer før servering. Yndlingsselskabet er kød, gerne braiseret som i hjemlandet. Tra Produttori giver dig en kompleks vin, god tekstur, med tydelige tanniner og en lang fyldig afslutning.

Le Strette Nas-Cetta del Com di Novello
I Novello hvor Le Strette holder til, dyrkes en gammel, næsten glemt hvide druesort, Nas-Cetta. Faktisk voksede der så lidt af druen, at i 1997 da Le Strette købte en af de eneste marker med druen på, var den ikke engang med i Italiens omfattende “National Register of Grape Varities” indeholdende over 2.000 andre forskellige druesorter.

Monchiero Carbone “Recit” Roero Arneis
Arneis er Piemontes riesling. Mineralsk – tydeligt aftryk af den gamle havbund – og en urtet kompleksitet bakket op af lækker fersken og pære-fylde. En charmør til alle dem, der tror, italiensk hvidvin er kedeligt. Roero er Piemontes andet gyldne område på den anden side af Tanaro-floden. Langt fra Barolo, men alligevel med de samme dyder i form af dyb aromatik og dyb historie.

Tilbud v/1 stk KUN:
995,- 
Normalpris: 1459,65 
Spar: 464,65 

Gratis fragt fra 12 flasker eller 1000 kr.

  • Hurtig levering
  • Sikker betaling
, ,
Indkøbskurv
Brdr. D's Vinhandel Smagekasse: 6 fl. fra PiemonteBrdr. D’s Vinhandel Smagekasse: 6 fl. fra Piemonte
Den oprindelige pris var: 995,- .Den aktuelle pris er: 995,- .

På lager: På lager

Scroll to Top