Shop > hvidvin

Søg

Type

År

Land

Biodynamisk

Økologisk

Naturvin

Alkohol

Druetype

Område

Kommune

Producent

Hvidvin

De forskellige typer hvidvin

Hvidvin findes i et bredt udvalg af forskellige typer. Fra lette og friske hvidvine som Riesling fra Tyskland, Pinot Grigio fra Italien, Sauvignon Blanc fra New Zealand og Grüner Veltliner fra Østrig, til fyldige og kraftige hvidvine som fedlagret Chardonnay fra bl.a. Bourgogne og Californien, Viognier fra Rhône dalen, hvid Rioja med fadlagring, lavet på bl.a. Viura. Derudover spænder hvidvin fra helt knastørre over halvtøre, til hvidvine med betydelig sødme, før vi går over i deciderede dessertvine. Prøv dig frem, og find ud af hvilken type hvidvin du personligt bedst kan lide, samt hvilken type du selv syntes passer bedst til forskellig mad. I det følgende vil vi komme med nogle gode råd og tips til hvordan man finder den bedste hvidvin til forskellige retter, samt hvordan man navigerer rundt alverdens hvidvine.

 

Populære druesorter til hvidvin

Der findes et hav af forskellige druer man bruger til fremstilling af hvidvin, faktisk over 1.000 forskellige druesorter. Men det er dog kun et forholdsvis lille antal af disse man som forbruger støder på når man køber vin. De mest populære hvidvinsdruer er naturligvis godt repræsenteret i vores sortiment, og vi vil her kort gennemgå nogle af dem man ofte støder på.

 

Chardonnay er en af verdens mest udbredte hvidvins druer, der dyrkes i intet mindre end 41 lande verden over, men er mest kendt fra frankrig, USA, Australien, Italien, Chile og Sydafrika. Druen stammer fra Bourgogne i Frankrig, hvor den også er druen bag de fleste af områdets berømte hvidvine. I Frankrig udmærker den sig ligeledes ved at være en af de 3 hoveddruer i Champagne (sammen med Pinot Noir og Pinot Meunier). Grundlæggende kan man dele hvidvine på Chardonnay op i to forskellige stilarter, baseret på om de er modnet på egetræsfade. Når Chardonnay ikke modnes på egetræsfade, er der typisk tale om forholdsvis lette, friske vine med god syre, som det f.eks. ses i Chablis og Champagne, men Chardonnay der modnes på egetræsfade, bliver noget tungere og mere fyldige med en nærmest cremet struktur. Klassiske eksempler på fadlagret Chardonnay, finder man i Côte de Beaune i Bourgogne, f.ek.s Meursault og Puligny Montrachet, samt i Californien, hvor vinene kan opnå en enorm fedme og smag af popcorn og smør. Tidligere var det den fadlagrede stil der var mest populær, jo federe, jo bedre, men der er ved at ske et skift, og mange søger i dag mod lettere og mere elegante udgaver af hvidvine på Chardonnay druen.

 

Riesling anses, sammen med Chardonnay, for at være den mest noble af verdens hvidvinsdruer, og dyrkes i store dele af verden, men stammer fra Tyskland, hvor den er landets vigtigste drue til vinfremstilling, og en stor del af grunden til at Tyskland er kendt som et af verdens vigtigste vinlande. Udover Tyskland, dyrkes druen også med stor succes i Alsace i Frankrig, Østrig, Australien, Washington State i USA. Vine lavet på Riesling er typisk friske, med høj syre og lav alkohol, samt noter af citrusfrugt, fersken og grønne æbler. Med alder, eller hvis druerne dyrkes i varmt klima, kan Riesling vine udvikle en helt særlig petroleumspræg. Riesling vine kan variere fra helt knastørre, lette og friske, til tunge og meget søde dessertvine, samt alt derimellem. Dette ses særligt i tyske Mosel, der er kendt for nogle af de bedste Riesling vine, specielt i den halvtørre og søde udgave. Riesling er desuden den drue der giver hvidvine med det nok højeste potentiale for lagring, og specielt søde Riesling vine kan lagres utroligt længe, op mod 100 år eller mere, men tørre Riesling vine af høj kvalitet, som de tyske GG-vine, har en utrolig holdbarhed.

 

Sauvignon Blanc er en meget populær, der sandsynligvis oprindeligt stammer fra Loire dalen i det vestlige Frankrig, hvor det er druen bag de berømte hvidvine fra Sancerre og Pouilly-Fumé. Bordeaux er et andet område, der hævder at være ophavsområdet til Sauvignon Blanc, og her spiller den også en meget vigtig rolle. Det er sjældent at se drue på egen hånd, da den oftest blandes med Sémillion. Dette blend bruges i Bordeaux tørre hvidvine, og ikke mindst i de berømte dessertvine fra Sauternes. En anden grund til at Sauvignon Blanc er så vigtig for Bordeaux, er at den berømte blå Bordeaux-drue Cabernet Sauvignon er en krydsning af Sauvignon Blanc og Cabernet Franc. Udenfor Frankrig, er Sauvignon Blanc især kendt fra New Zealand, hvor den har etableret sig som landets vigtigst drue. I New Zealand udviklede man i 1980’erne en ny stil af Sauvignon Blanc vine, der er mere aromatiske og eksotisk end den klassiske franske. New Zealand Sauvignon Blanc er i dag en af de mest populære vine, der er elsket for sin tilgængelighed, friskhed og eksotiske frugt. Efter at den nye New Zealand blev populær, laves lignende vine nu også i bl.a. Sydafrika, Chile. I Californien laves der både Sauvignon Blanc efter fransk og newzealandsk forbillede, mens der også laves gode vine på Sauvignon Blanc i Alto Adige and Friuli i det nordlige Italien, samt Rueda i spanien. Vine lavet på Sauvignon Blanc har høj syre og noter af bl.a. græs, grønne æbler, grønne asparges samt stikkelsbær, mens de moderne vine fra varmere klimaer også har noter af grape, mango og passionfrugt. De fleste Sauvignon Blanc vine er friske og tørre til halvtørre, men druen bruges også i dessertvin. De fleste Sauvignon Blanc vine lavet efter newzealandsk forbillede, skal drikkes relativt hurtigt efter høsten, mens de bedste vine efter fransk forbillede kan holde 10-15 år fra høståret. De berømte dessertvine fra Sauternes har en utrolig holdbarhed, og de bedste kan holde i op til 100 år.

 

Solaris er oprindelig en tysk druesort, udviklet i i 1975 som en sygdoms resistent og tidligt modnende drue. I Tyskland ses druen næsten udelukkende i blends sammen med Riesling og Pinot Blanc, mens druen har fundet popularitet i Danmark, Sverige og Norge, på grund af dens evne til at modnes i det holde klima. Druen findes også i England, Belgien, Schweiz, Polen og det nordlige Italien. I Danmark er det en af de vigtigste og mest udbredte hvide druesorter. Solaris egner sig godt til produktion af halvtør og sød vin, da druerne hurtigt opnår en høj sukkerkoncentration, selv i relativt koldt klima. Vinene lavet på Solaris er meget aromatiske og noter som banan og hasselnød, men i tørre udgaver fra koldt klima, som i Danmark, kan vinen også fremstå frisk med noter af hyldeblomst, gul stenfrugt og honningmelon. De fleste vine på Solaris egner sig ikke specielt godt til lagring, men hvis der er tale om dessertvin, kan de sagtens gemmes i nogle år.

 

Grüner Veltliner i den Østrigske nationaldrue, og det er uden sammenligning den mest plantede drue i landet, hvor den står for ca. 25% af det samlede beplantede areal. Når man tænker på druens store succes i Østrig, kan det virke underligt at man ikke finder druen i andre af de store europæiske vinlande, men man finde dog druen i det nordlige Italien, Slovenien og Tjekkiet, sammen med New Zealand, Australien og USA, dog uden på nogen måde at nå den succes som druen har i Østrig. Hvidvin på Grüner Veltliner har høj syre og noter af citrus, stenfrugt, urter og hvid peber. Groft set kan man dele vinene op i to stilarter; De friske, lette og mineralske vine, som typisk er at finde i de billigere vine lavet til at drikke kort tid efter høsten. Den anden stilart er de tungere og mere komplekse vine som man tit finder i Østrigs berømte regioner som Wachau, Kremstal og Kamptal. Disse vine har både fylde og struktur, sammen med den høje naturlige syre, og egner sig rigtig godt til lagring. De bedste vine i den komplekse stil kan holde i 20-40 år fra høståret.

 

Pinot Gris/Pinot Grigio/Grauburgunder druen stammer oprindeliogt fra Bourgogne i Frankrig, hvor den går under druens oprindelige navn, Pinot Gris. Druen er en lyserød mutation af Pinot Noir. Man finder dog i dag ikke rigtigt druen i Bourgogne, men det spiller en hovedrolle i en af Frankrigs andre berømte regioner, nemlig Alsace, hvor man finder nogle af de bedste vine på Pinot Gris overhoved. I Alsace laver man vine på Pinot Gris der varierer lige fra de knastørre til de søde og kraftige ”Selection de Grains Noble” vine. Pinot Gris dyrkes også med stor succes i Tyskland, under det tyske navn Grauburgunder, særligt i Baden, Rheinhessen og Pfalz, hvor fokus er på de tørre vine, med både friskhed og fylde. I Tyskland og Frankrig finder man ofte noter at stenfrugt, pærer og tropiske frugter, det sidste bliver emre udtalt, jo sødere vinene er. I Norditalien går druen under sit italienske navn, Pinot Grigio, og her er stilen ofte let og frisk, med høj syre og noter af citrusfrugt og grønne æbler. Desuden dyrkes druen også i f.eks. USA, særligt i Oregon, Washington State og Californien, samt New Zealand og Australien. De fleste Pinot Gris vine, er lavet til at blive drukket mens de er unge, med undtagelse af Alsace Grand Cru vinene, som sagtens kan holde sig på toppen i mange år efter høsten.

 

Albariño er en af Spaniens vigtigste grønne druer, som hører hjemme i Galicien, i den nordvestlige del af landet. Druen er mest kendt fra området Rías Baixas, hvor den udgør 90% af den samlede beplantning. Her giver druen vine med højt syreindhold, ofte i en let og frisk stil, men den findes også i mere fyldige udgaver, enten med lang gærkontakt eller lagring på egefade (eller begge dele). Man finder ofte noter af fersken, citron og en mineralsk karakter i vinene. Også på den anden side af grænsen, i Portugal, er druen vidt plantet og kan findes under navnet Alvarinho Vinho Verde, som oftest er friske vine, der skal drikkes mens de er unge. Udover Spanien og Portugal, dyrkes druen i mindre grad i Californien og New Zealand. De bedste Spanske Albariño kan gemmes i op til 5-10 år efter høsten, men langt de fleste vine på Albariño skal helst drikkes indenfor 3 år efter høsten.

 

Gewürtstraminer menes at stamme fra Pfalz i Tyskland, men det er i Alsace, på den anden side af grænsen til Frankrig, at druen har fundet sit hjem, og det er også herfra at de bedste og mest berømte Gewürtstraminer (stavet Gewurtstraminer i Frankrig) vine stammer, særligt fra Grand Cru markerne. Druen giver parfumerede vine med stor fylde og lav syre, og laves i både tørre og søde udgaver. Man finder ofte noter af litchi, tropisk frugt, rosenblad og krydderier. Udover Alsace, dyrkes druen også med succes i Tyskland, Østrig, Trentino-Alto Adige i det nordlige Italien, New Zealand, samt Oregon og Washington State i USA. De bedste vine på Gewürtstraminer, særligt de søde udgaver, har en utrolig holdbarhed, og kan fint holde i 20-30 år fra høsten

 

Aligote stammer fra Bourgogne, og er en del af Pinot Familien, ligesom de øvrige druer i området, Chardonnay, Pinot Noir og Gamay. Aligote har været dyrket i Bourgogne i flere hundrede år, men står helt klart i skyggen af områdets berømte grønne drue, Chardonnay, hvorfor Aligote mest ses i de mindre eftertragtede dele af Bourgogne, f.eks. i Côte Chalonnaise. Stilen er tør og frisk med høj syre, samt florale og urtede noter. Høje priser på Chardonnay fra Bourgogne, samt generelle forbedringer indenfor vinfremstilling, har gjort Bourgogne Aligote mere populær de seneste år. Druen dyrkes også i mindre udstrækning i Rhône dalen, samt Bulgarien, Rumænien og Californien, hvor den ofte bruges i blends. Priserne på de bedste Bourgogne Aligote vine har de seneste år været på himmelflugt, og vinene fra de mest berømte og eftertragtede producenter kan i dag koste flere tusinde kroner, noget der bare for få år var utænkeligt.

 

Arneis stammer fra Piemonte i det nordlige Italien, som i 1960’erne næsten var uddød, med bare nogle få hektar tilbage, men druen har siden haft en smuk opblomstring, og er i dag nærmest synonym med området Roero, hvor de bedste Arneis vine også findes i dag. Druen frembringer vine med god fylde og noter af pære, abrikos og områdets berømte hasselnødder. Udover Piemonte, dyrkes druen også i mindre udstrækning i Australien, Californien og New Zealand. Vine på Arneis er ikke specielt godt egnede til lagring og skal som hovedregel drikkes indenfor 3-5 år efter høsten.

 

Verdens hvidvins regioner

Frankrig er hjemlandet for flere af verdens mest berømte vinregioner. I Frankrig finder man områderne Bourgogne, kendt for hvidvine på Chardonnay. Alsace som er kendt for sine på hvidvine af varierende sødmegrad på bl.a. Riesling, Gewürztraminer, Pinot Gris og Muscat. Loire, kendt for sine hvidvine på Sauvignon Blanc og Chenin Blanc, samt en mindre smule Chardonnay.

Italien er muligvis mest kendt for sine rødvine, men man laver også en masse spændende hvidvin. Fruili i den nordøstlige  del af landet er kendt for sine hvidvine på bl.a. Friulano, Pinot Grigio (Pinot Gris) og Sauvignon Blanc. Marche er kendt for sine hvidvine på Verdicchio, Malvasia og Pecorino. Piemonte, hvor der laves glimrende hvidvine på Arneis og Cortese. Sardinien der er kendt for sine hvidvine på Vermentino og Malvasia. Trentino-Alto Adige I den nordligste del af landet, kendt for sine hvidvine på Pinot Grigio, Chardonnay, Pinot Bianco (Pinot Blanc), Sauvignon Blanc og Gewürztraminer. Veneto, mest kendt for sin hvidvin fra Soave, lavet på Garganega.

Spanien er ligesom Italien, mest kendt for sine rødvine, men der laves også en mindre andel rigtig spændende hvidvin i landet. I Rias Baixas i den nordvestlige del af landet, laves glimrende hvidvine på Albarino druen. I Rioja laves ligeledes meget spændende hvidvin på Viura, som også er kendt som Macabeo i Valencia og Jumilla, samt i Catalonien, hvor den bruges i Cava.

Tyskland er specielt kendt for sine hvidvine, og nogle af verdens bedste hvidvine finder man i Tyskland. Riesling er den helt store drue i Tyskland, og den står bag vine der rangerer fra knastørre til meget søde dessertvine. Rheinhessen er kendt som hjemstedet for nogle af landets bedste tørre hvidvine på Riesling druen, men der dyrkes også Weissburgunder (Pinot Blanc), Grauburgunder (Pinot Gris), Rheingau, kendt for primært tørre hvidvine på Riesling, men også en mindre del sødmefulde hvidvine, ligeledes på Riesling. Pfalz er ligeledes kendt for sine hvidvine på Riesling, der typisk er mere fyldige end i resten af landet, samt Weissburgunder, Grauburgunder og de internationale druer Chardonnay og Sauvignon Blanc. Nahe er endnu en region, der primært er kendt for sine tørre hvidvine på Riesling druen. Nahe har levet en forholdsvis stille tilværelse, men kvaliteten er tårnhøj. Sidst men ikke mindst er der Mosel, kendt for sødmefulde Riesling vine, varierende fra de frugtige til nogle af verdens sødeste og mest længelevende dessertvine. På grund af den internationale efterspørgsel, laves der mere og mere tør Riesling i Mosel, af utrolig høj kvalitet.

Østrig er et af de klassiske vinlande i Europa, hvor man finder en masse god og spændende hvidvin. Kremstal er kendt for sine hvidvine på den lokale Grüner Veltliner drue, samt Riesling. Kamptal er ligeledes kendt for sine friske hvidvine på Grüner Veltliner og Riesling. Steiermark, I den sydlige del af landet, er mest kendt for sine hvidvine på Sauvignon Blanc og Chardonnay.

USA mest kendt for sine vine fra Californien, hvor særligt hvidvine på Chardonnay, samt en mindre andel lavet på Sauvignon Blanc. Washington har et noget koldere klima, og er kendt for sine mere elegante hvidvine på Riesling og Chardonnay. I Oregon har man satset på dew klassiske Bourgogne druer, hvorfor Chardonnay er udbredt her, men man finder også rigtig fine vine på Pinot Grigio og Riesling.

Australien er måske mest kendt for sine kraftige rødvine, men der laves også rigtig meget god hvidvin i landet. New South Wales er nok mest kendt for sine hvidvine på Semilion druen fra Hunter Valley, på trods af at der faktisk produceres mere vin på Chardonnay i her. South Australia er den stat, hvor med den største vinproduktion i landet, og hjemstedet for nogle af de bedste og mest kendte regioner. Specielt i de koldere regioner dyrkes der rigtig god Chardonnay og Riesling. Victoria er primært kendt for hvidvine på Chardonnay, og er hjemsted for nogle af landets bedste vine på denne drue.

Sydafrika er et historisk vinland, med en historie der går mere end 300 år tilbage, og er et af de vigtigste vinlande, der både producerer billige supermarkedsvin og store klassiske kultvine. Stellenbosch er et af landets primære regioner, og er kendt for sine hvidvine på Chenin Blanc, Chardonnay og Sauvignon Blanc. Paarl er ligelees primært kendt for sine hvidvine på Chenin Blanc, men også Chardonnay spiller en vigtig rolle her.

New Zealand er nærmest blevet synonym med Sauvignon Blanc druen, som herfra har en særlig aromatisk karakter, som rigtig mange vindrikkere har taget til sig. Man kunne godt tro at druen stammer herfra, men dette er ikke tilfældet, da druen stammer fra Frankrig. Indtil 1970’erne var der ikke nogen reel eksport af vin fra landet, men dette ændrede sig op igennem 1980’erne og 1990’erne, hvor landet pludselig blev en seriøs spiller på den internationale vinscene. Marlborough er landets vigtigste vinregion, og er primært kendt for sine hvidvine på Sauvignon Blanc, men der dyrkes også Chardonnya, Pinot Gris og Riesling. Hawke’s Bay er primært kendt for sine hvidvine på Chardonnay og Pinot Girs, men også her dyrkes en mindre andel Sauvignon Blanc. Central Otago er verdens sydligste vinregion, som primært er kendt for sin rødvin, men der dyrkes også hvidvin på Pinot Gris, Chardonnay, Riesling og Sauvignon Blanc. Canterbury er primært kendt for sine hvidvine på Riesling, Chardonnay og Sauvignon Blanc, særligt fra den lille region Waipara.

England er et forholdsvis nyt vinland, hvor man først rigtigt er begyndt at lave vin i 1970’erne, men først efter årtusindeskiftet har man opnået den kvalitet man nu er begyndt at anerkende landets vinproduktion for. Selvom man primært er kendt for produktionen af mousserende vine, laver der også glimrende hvidvine i landet. De bedste vine kommer fra Kent og Sussex, hvor der produceres Chardonnay af høj kvalitet.

 

Hvilken hvidvin skal man vælge

Hvilken hvidvin man skal vælge, afhænger af flere ting, men vigtigst er det at overveje hvilke hvidvine man normalt bedst kan lide. Kan man bedst lide lette og friske hvidvine, er der her man skal starte med at kigge. Dernæst skal vinen også passe til den man den skal serveres til. Her kan man prøve at matche vinens og madens vægt og fylde, samt syre og sødme. Det spiller naturligvis også en rolle om vinen skal drikkes nu, eller om den købes for at gemmes i mange år, samt hvad vinen må koste.

 

Gode hvidvine på tilbud

Hos Brdr. D’s vinhandel finder du altid et bredt udvalg af hvidvine på tilbud. På vores webshop finder du altid en masse hvidvine i alle prisklasser til yderst konkurrencedygtige priser. Hvad enten du er ude efter en god hverdagsvin til små penge, eller en vild kultvin til kælderen, finder du altid et godt tilbud på god hvidvin på vores webshop.

 

God billig hvidvin

Hvid ud er på udkig efter god hverdags hvidvin til en billig pris, er det værd at kigge lidt udenfor de mest berømte vinregioner. Nogle af de steder der er værd at kigge efter, hvis man er på udkig efter gode hvidvine til rimelige priser, er Catalonien og Alicante i Spanien, Côtes du Rhône, Languedoc og Loire i Frankrig, Abruzzo og Puglien i Italien, Rheingau i Tyskland samt Vinho Verde i Portugal.

 

Servering af hvidvin

Server gerne hvidvin afkølet i hvidvinsglas. Både valget af vinglas og temperatur afhænger af hvilken hvidvin der serveres, men som tommelfingerregel kan du servere din rødvin ved 8-12 grader af almindelige hvidvinsglas. Hvis man skal gå lidt mere nørdet til værks, kan man servere lette, friske hvidvine som Riesling og Sauvignon Blanc ved omkring 8-10 grader af smalle hvidvinsglas, og kraftige, fadlagrede hvidvine som fadlagret Chardonnay ved 10-12 grader af store vinglas, f.eks. et Bourgogne glas. Husk på at vinens temperatur hurtigt stiger, når den er skænket, så server gerne hvidvinen 2 grader koldere end den ønskede drikke temperatur.

 

Opbevaring af rødvin og holdbarhed

Hvidvin opbevares bedst ved 12 grader og høj luftfugtighed, i et vinkøleskab eller en vinkælder, men mindre kan også gøre det, specielt hvis hvidvinen ikke skal gemmes i mange år. De vigtigste faktorer ved opbevaring af hvidvin er lys, temperaturudsving og rystelser, hvorfor den klassiske placering ovenpå køleskabet er en dårlig ide. Et skab i et køligt værelse kan være helt fint til opbevaring i nogle få år. Hvis man køber dyr vin med henblik på opbevaring i flere år, kan det godt betale sig at investere i et vinkøleskab. Holdbarheden af hvidvin varierer rigtig meget og afhænger af flere forskellige faktorer som drue, oprindelse og hvordan vinen er lavet. Langt de fleste hvidvine kan holde i nogle år efter høsten, mens de bedste hvidvine fra f.eks. Bourgogne, Loire, Alsace, Mosel, Rheinhessen og Kremstal holder sig på toppen i mange årtier, og vil udvikle stor kompleksitet med lagring.

 

Hvidvin og mad

Hvidvin er ofte det oplagte valg til forretter og lettere hovedretter, baseret på grønt, kylling og fisk. Når man vælger hvidvin til maden, er det vigtigt at tage nogle få, men vigtige ting med i overvejelserne. Tænk på om maden er let eller tung. En let ret vil passe bedst til en let hvidvin, her kunne man vælge en Grüner Veltliner, mens en tung ret kræver en tung hvidvin, som oversøisk fadlagret Chardonnay. Hvis retten indeholder meget syre, f.eks. fra citrusfrugter eller eddike, skal vinen ligeledes have høj syre, det kunne være en tysk Riesling, mens søde retter skal ledsages af en hvidvin med sødme, f.eks. en Gewürztraminer. Er der meget fedme i rettet, kræves en vin fylde og syre, til at skære igennem rettens fedme. Her kunne man vælge en Viognier eller en Chardonnay fra Bourgogne. Hvis der er tale om stærk krydret mad, f.ek.s med chili, passer en let sødlig vin med lav alkohol perfekt, prøv f.eks. en Tysk Riesling kabinett.

 

Kalorier og alkohol i hvidvin

Hvidvin indeholder, ligesom alt vin, kalorier. Kalorierne kommer primært fra vinens alkohol, samt den restsødme der er tilbage i vinen. Det betyder at hvidvin med enten høj alkohol eller sødme, indeholder flest kalorier. Hvidvine med høj alkohol kommer ofte fra varme egne som Californien, Australien og Sydamerika. Hvidvine med høj sødme, kan f.eks. være tysk Riesling med restsødme, som Kabinet, Spätlese eller Auslese. Tørre hvidvine med lav alkohol indeholder færre kalorier, det er ofte hvidvine fra kolde egne, som den nordlige del af Europa. Et glas hvidvin vil typisk indeholde mellem 90 og 180 Kcal.

0,- 
Indkøbskurv
Scroll to Top