Rødvin
De forskellige typer rødvin
Rødvin findes i et bredt udvalg af forskellige typer. Fra fjerlette, lyse og elegante rødvine med lav alkohol, som Pinot Noir fra Bourgogne, Beaujolais, Spätburgunder fra Tyskland og Zweigelt fra Østrig, til store kraftige, krydrede og mørke rødvine med høje alkohol, som Zinfandel fra USA, Amarone fra Italien, Tempranillo fra Spanien og Syrah/Shiraz fra frankrig og Australien. Derudover spænder rødvin fra helt knastørre, til rødvine med betydelig sødme. Prøv dig frem, og find ud af hvilken type rødvin du personligt bedst kan lide, samt hvilken type du selv syntes passer bedst til forskellig mad. I det følgende vil vi komme med nogle gode råd og tips til hvordan man finder den bedste rødvin til forskellige retter, samt hvordan man navigerer rundt alverdens rødvine.
Populære druesorter til rødvin
Der findes et hav af forskellige druer man bruger til fremstilling af rødvin, faktisk over 1.000 forskellige druesorter. Men det er dog kun et forholdsvis lille antal af disse man som forbruger støder på når man køber vin. De mest populære rødvinsdruer er naturligvis godt repræsenteret i vores sortiment, og vi vil her kort gennemgå nogle af dem man ofte støder på.
Pinot Noir findes over hele verden, men stammer fra Bourgogne i Frankrig. Pinot Noir rødvine er lette og lyse i farven, med noter af røde frugter og høj frugtsyre. Pinot Noir går også under navnet Spätburgunder i Tyskland og Pinot Nero i Italien.
Cabernet Sauvignon dyrkes ligeledes over hele verden, men stammer fra Bordeaux i Frankrig. Cabernet Sauvignon rødvin er kraftige vine som er kendetegnet ved noter af solbær, brombær og eukalyptus. De bedste Cabernet Sauvignon vine egner sig utrolig godt til lagring, og kan holde mange årtier ved den rette opbevaring.
Merlot har hjemme på Bordeaux højre bred, men dyrkes også andre steder i Frankrig, Italien, USA og Chile. Vine på Merlot kan variere fra runde og fyldige vine med lavt tannin niveau, til vine med stor dybde og struktur, som i Bordeaux og Toscana. Vinene kendetegnes ved noter af blomme og sorte kirsebær. De store vine fra Bordeaux og Toscana egner sig godt til lagring, mens de billigere og bløde vine skal drikkes indenfor nogle få år.
Syrah/Shiraz er den samme drue, men historisk bliver druen kaldt Syrah i Nordrhône i Frankrig, mens druen i Australien og USA kaldes Shiraz. Stilen varierer en del mellem vinene fra Frankrig og ”den nye vinverden”. I Nordrhône har vinene god fylde og en del tannin og noter af peber, lakrids, røget bacon og solbær. I den nye verden er vinene fyldigere med noter af blåbær, solbær, sorte kirsebær, chokolade og lidt peber, ofte med høj alkohol. De bedste eksempler på druen lagrer rigtig godt, og holder sig på toppen i mange år under optimale betingelser.
Grenache/Garnacha er den primære drue i Sydrhône i Frankrig, hvor den kaldes Grenache, og Priorat i spanien, hvor den kaldes Garnacha. Derudover dyrkes den også i Provence og Languedoc-Roussilon i Frankrig, i store dele af Spanien, Sardinien i Italien, hvor den kaldes Cannonau og i Australien, hvor den både findes solo og i blends med Shiraz og Mourvedre (GSM-blend). Vinene er typisk medium- til fyldige med forholdsvis højt alkohol og lav til medium tannin, med noter af røde bær, som hindbær og krydderier.
Tempranillo er hoveddruen i nogle af Spaniens mest berømte vinregioner, som Rioja og Ribera del Duero. Udover Spanien, dyrkes der Tempranillo i Portugal, hvor den kaldes Tinta Roriz, samt i USA og Australien. Vinene er medium- til fyldige med medium tannin, med noter af solbær, kirsebær, blomme, chokolade, læder og tobak. De bedste vine, specielt fra Rioja og Ribera del Duero, kan lagres i flere årtier.
Sangiovese findes primært i Toscna i Italien, hvor den er hoveddruen i Brunello de Montalcino og Chianti, men dyrkes også andre dele af Italien, samt Californien i USA og Australien. Vinene har medium fylde, med en del tannin og høj frugtsyre, med noter af sorte kirsebær, urter, peber, svampe og tobak. De bedste vine fra Brunello og Chianti lagres smukt i flere årtier under optimale forhold.
Nebbiolo er den anden af Italiens store lokale blå druer, og hører hjemme i Piemonte i Norditalien, hvor den står bag to af landets mest berømte vine, Barolo og Barbaresco, men findes også i de billigere Langhe Nebbiolo, Nebbiolo d’Alba, samt Roero. Man finder kun sjældent Nebbiolo udenfor hjemmet i Piemonte. Vinenen er kendetegnet veds fylde, en del tannin og høj frugtsyre, med noter af rosenblade, kirsebær, blommer, violer, læder og røg. Særligt Barolo og Barbaresco er kedte for deres evne til at udvikle høj kompleksitet ved årtiers lagring.
Zinfandel/Primitivo er mest kendt fra Californien, hvor den kaldes Zinfandel, samt Puglien i Italien, hvor den kaldes Primitivo. De to druer er identiske, og stammer oprindeligt fra Kroatien, hvor den hedder Crljenak Kastelanski. Vinene er kendetegnet ved at være fyldige med medium tannin og syre, samt en tydelig frugtsødme og høj alkohol. Man findes typisk noter af modne, mørlke bærfrugter, som solbær og brombær samt lakrids og sort peber. De fleste vine lavet på Zinfandel/Primitivo egner sig ikke til længere lagring, og viser sig fra sin bedste side, hvis de bliver drukket indenfor ca. 3 år fra høståret.
Verdens rødvins regioner
Frankrig er hjemlandet for flere af verdens mest berømte vinregioner. I Frankrig finder man områderne Bourgogne, kendt for rødvine på Pinot Noir. Bordeaux, mest kendt for kraftige rødvine på bl.a. Cabernet Sauvignon og Merlot. Rhône dalen, delt op i Nordrhône med sine kraftige rødvine på Syrah, og Sydrhône, med kraftige rødvine baseret primært på Grenache. Alsace, kendt for sine rødvine på Pinot Noir.
Italien er et af verdens mest berømte vinlande, og hjemsted for flere berømte vinområder. Piemonte, kendt for sine rødvine på Nebbiolo druen, mest kendt er Barolo og Barbaresco. Toscana, kendt for rødvine på Sangiovese, mest kendt Brunello di Montalcino og Chianti, samt de såkaldte Supertoscanere, baseret på internationale druer, som Cabernet Sauvignon og Merlot. Veneto, kendt for sine kraftige rødvine på bla. Corvina, som Amarone og Ripasso. Puglia er kendt for sine kraftige og sødlige vine på Primitovo og Negroamaro, og oplever stigende popularitet i disse år.
Spanien er et andet af Europas klassiske vinlande, og er hjemsted for nogle af de store klassiske europæiske vine. Rioja er kendt for sine kraftige rødvine på Tempranillo. Ribera del Duero er ligeledes kendt for kraftige rødvine på Tempranillo, og er bl.a. hjemstedet for danske Peter Sissicks berømte vin, Pingus. Priorat er kendt for kraftige rødvine på Garnacha.
Tyskland har historisk set været et af verdens vigtigste vinlande, og oplever i disse år et flot comeback. Rheinhessen er kendt for sine lette rødvine på Spätburgunder (Pinot Noir). Rheingau er ligeledes kendt for sine rødvin på Spätburgunder.
Østrig er muligvis ikke det mest berømte vinland i Europa, men har en lang historie, og er hjemstedet til flere unikke druer og vine. Kremstal er kendt for sine rødvine på Pinot Noir og Zweigelt. Burgenland er kendt for sine rødvine på Blaufränkisch og Zweigelt.
USA mest kendt for sine wine fra Californien, hvor særligt rødvine på Cabernet Sauvignon, Merlot, Pinot Noir, Syrah og Zinfandel. Udover Californien, er Washington State kendt for sine rødvine på Cabernet Sauvignon, Merlot og Syrah, Oregon er i løbet af de seneste årtier, blevet berømt for sine rødvine på Pinot Noir.
Australien er primært kendt for sine store fyldige rødvine på Shiraz. South Australia er kendt for sine rødvine på Shiraz, samt Grenache og Cabernet Sauvignon. I dag er Australien et af de mest innovative vinlande, og der produceres vine på de fleste af de berømte europæiske druetyper.
Argentina er kendt for sine kraftige rødvine, primært på Malbec-druen. Mendoza er landets vigtigste og mest kendte vinregion. Vinmarkerne i Mendoza er ofte højt placeret, og nogle af de højst placerede vinmarker i verden ligger her, de højest placerede ligger helt oppe i 1500 meters højde. Højden sikrer en masse solskin og stor forskel på dag- og nattemperatur.
Sydafrika er et historisk vinland, med en historie der går mere end 300 år tilbage, og er et af de vigtigste vinlande, der både producerer billige supermarkedsvin og store klassiske kultvine. Stellenbosch er et af landets primære regioner, og er kendt for sine fyldige rødvine på Bordeaux druerne Cabernet Sauvignon og Merlot, samt Shiraz, og den lokale Pinotage drue, som er en krydsning mellem Pinot Noir og Cinsaut.
New Zealand er muligvis mest kendt for sine hvidvine på Sauvignon Blanc druen, men man laver også rigtig flotte rødvine, primært på Pinot Noir, men der er også en mindre andel Syrah, Cabernet Sauvignon, Merlot og Cabernet Franc. Waipara er en lille og forholdsvis ny vinregion i New Zealand, man startede først med at dyrke vin på et kommercielt plan i starten af 90’erne, men leverer i dag nogle af landets bedste og mest spændende rødvine på Pinot Noir.
Hvilken rødvin skal man vælge
Hvilken rødvin man skal vælge, afhænger af flere ting, men vigtigst er det at overveje hvilke rødvine man normalt bedst kan lide. Kan man bedst lide lette frugtige vine, er der her man skal starte med at kigge. Dernæst skal vinen også passe til den man den skal serveres til. Her kan man prøve at matche vinens og madens vægt og fylde, samt syre og sødme. Det spiller naturligvis også en rolle om vinen skal drikkes nu, eller om den købes for at gemmes i mange år, samt hvad vinen må koste.
Gode rødvin på tilbud
Hos Brdr. D’s vinhandel finder du altid et bredt udvalg af rødvine på tilbud. På vores webshop finder du altid en masse rødvine i alle prisklasser til yderst konkurrencedygtige priser. Hvad enten du er ude efter en god hverdagsvin til små penge, eller en vild kultvin til kælderen, finder du altid et godt tilbud på god rødvin på vores webshop.
God billig rødvin
Hvid ud er på udkig efter god hverdags rødvin til en lille pris, er det værd at kigge lidt udenfor de mest berømte vinregioner. Nogle af de steder der er værd at kigge efter, hvis man er på udkig efter gode rødvine til rimelige priser, er Catalonien, Navarra og Bierzo i Spanien, Côtes du Rhône, Languedoc og Loire i Frankrig, Abruzzo, Puglien og Emilia-Romagna i Italien, samt en del af de oversøiske lande som Argentina, USA, Sydafrika og Australien.
Servering af rødvin
Server gerne rødvin lettere afkølet i store rødvinsglas. Både valget af vinglas og temperatur afhænger af hvilken rødvin der serveres, men som tommelfingerregel kan du servere din rødvin ved 16-18 grader af almindelige rødvinsglas. Hvis man skal gå lidt mere nørdet til værks, kan man servere lette rødvine som Pinot Noir ved omkring 12-14 grader af store rødvinsglas, og kraftige rødvine som Syrah og Cabernet Sauvignon ved 16-18 grader af lidt mindre rødvinsglas. Unge rødvine kan med fordel dekanteres i en karaffel nogle timer før servering, for at blødgøre tanninerne en smule, mens gamle rødvine med fordel kan dekanteres lige inden servering, for at undgå alt for meget bundfald i glassene.
Opbevaring af rødvin og holdbarhed
Rødvin opbevares bedst ved 12 grader og høj luftfugtighed, i et vinkøleskab eller en vinkælder, men mindre kan også gøre det, specielt hvis rødvinen ikke skal gemmes i mange år. De vigtigste faktorer ved opbevaring af rødvin er lys, temperaturudsving og rystelser, hvorfor den klassiske placering ovenpå køleskabet er en dårlig ide. Et skab i et køligt værelse kan være helt fint til opbevaring i nogle få år. Hvis man køber dyr vin med henblik på opbevaring i flere år, kan det godt betale sig at investere i et vinkøleskab. Holdbarheden af rødvin varierer rigtig meget og afhænger af flere forskellige faktorer som drue, oprindelse og hvordan vinen er lavet. Langt de fleste rødvine kan holde i nogle år efter høsten, mens de bedste rødvine fra f.eks. Bordeaux, Bourgogne, Barolo, Brunello, Ribera del Duero og Rioja holder sig på toppen i mange årtier, og vil udvikle stor kompleksitet med lagring.
Rødvin og mad
Rødvin er ofte det oplagte valg til hovedretten, specielt hvis hovedingrediensen er rødt kød, vildt, lam, retter med svampe samt kraftige retter med kylling og svin, samt fyldige pasta- samt vegetarretter. Lettere rødvine fungerer desuden rigtig godt sammen med fisk og andre lettere retter. Når man vælger rødvin til maden, er det vigtigt at tage nogle få, men vigtige til med i overvejelserne. Tænk på om maden er let eller tung. En let ret vil passe bedst til en let rødvin, her kunne man vælge en Pinot Noir, mens en tung ret kræver en tung rødvin, som Cabernet Sauvignon. Hvis retten indeholder meget syre, f.eks. fra citrusfrugter eller eddike, skal vinen ligeledes have høj syre, det kunne være en Sangiovese, mens søde retter skal ledsages af en rødvin med sødme, f.eks. en Zinfandel. Er der meget fedme i rettet, kræves en vin med høj syre eller alkohol, til at skære igennem rettens fedme. Her kunne man vælge en vin Amarone eller Châteauneuf-du-Pape med mindst 15% alkohol. Til sidst kan man overveje hvilke elementer man finder i vinen. Man kan f.eks. tit finde noter af svampe i vine på Nebbiolo, hvorfor disse passer perfekt til retter med svampe, men rødvinene fra det Sydfrankrig ofte har noter af provence krydderier, hvilket gør dem til et oplagt valg til Lammekølle a la Provencale.
Rødvin til julemad
Det er tit en udfordring at finde den helt rigtige rødvin til julemaden, både fordi det er en af årets største og vigtigste fester, så vinen skal helst sidde lige i skabet, men også fordi julemaden er en udfordring for de fleste vine, med dens kombination af fedme, syre og sødme. Det klassiske valg til den store julemiddag med and er Amarone eller Châteauneuf-du-Pape, hvilket også er aldeles glimrende valg, der kan hamle op med julemaden. Man kan vælge en god Ripasso som alternativ til Amaronen, samt andre gode vine fra Sydrhône som alternativ til Châteauneuf-du-Pape, her kan nævnes Gigondas og Vacqueras. Alternativt kan man vælge en vin på Zinfandel/Primitivo, en Shiraz fra Australien eller en kraftig Tempranillo fra Spanien, f.eks. fra Ribera del Duero eller Rioja. Hvis man serverer Flæskesteg i stedet for anden, vil vinvalget ligne det man skal gå efter til anden, da det er det kraftige tilbehør, der vil diktere vinvalget.
Kalorier og alkohol i rødvin
Rødvin indeholder, ligesom alt vin, kalorier. Kalorierne kommer primært fra vinens alkohol, samt den restsødme der er tilbage i vinen. Det betyder at rødvine med høj alkohol og sødme, indeholder flest kalorier, i denne kategori finder man Amarone og Primitivo, men tørre rødvine med lav alkohol, indeholder færrest kalorier. Her finder man vine på Pinot Noir og Sangiovese. Et glas rødvin vil typisk indeholde mellem 100 og 200 Kcal.
Udforsk vores udvalg af rødvine og find din næste favoritflaske i dag!