Njord Gin Comeback Quinine

Njord Comeback Quinine er en gin med masser af friskhed, urter og en fin bitterhed, der giver den en helt anden profil end den klassiske enebærtunge London Dry. Citrongræs, rabarber, hyldeblomst, citrus og nobilisgran giver både friske, blomstrede og let grønne toner, mens cinchonabark tilfører den karakteristiske bittersøde kant.

Ginnen er lavet på et mildt hvededestillat og holder 39%. En del af botanicals har tidligere været brugt til Njord Ligalabs egen tonicsirup og får her nyt liv gennem destillationen. Det er en god idé, både fordi råvarerne bliver udnyttet bedre, og fordi de allerede har afgivet noget af deres mest markante smag. Resultatet er derfor ikke voldsomt bittert, men mere nuanceret med citrus, blomster, enebær og en tør, let bitter afslutning.

Comeback Quinine fungerer rigtig godt i en G&T, hvor man med fordel kan vælge en tonic, der ikke overdøver ginnens mere fine aromaer. Njord anbefaler selv blandt andet tonic med rabarber eller clementin. Den kan også bruges i cocktails, hvor man gerne vil have mere bitterhed og urtepræg end fra en traditionel gin.

Som en ekstra blåstempling har Comeback Quinine modtaget bronze ved International Wine & Spirit Competition.

Normalpris:
359,95 

Gratis fragt fra 12 flasker eller 1000 kr.

  • Hurtig levering
  • Sikker betaling
Indkøbskurv
Njord Gin Comeback QuinineNjord Gin Comeback Quinine
Den oprindelige pris var: 359,95 .Den aktuelle pris er: 359,95 .

På lager: På lager

Scroll to Top