Le Strette Barolo “Bergeisa” 2021

Kraftfuld charmetrold fra hjertet af Barolo! Le Strette Barolo “Bergeisa” stammer fra den prestigefyldte cru-vinmark Bergeisa i Barolo-kommunen. Vinmarken ligger i 280 meters højde med sydøstlig eksponering og kalkholdig jord med sandede indslag, hvilket giver ideelle betingelser for Nebbiolo-druen.

Druerne høstes manuelt og gennemgår blid presning og afstilkning. Gæringen og macerationen foregår i ståltanke over 22–30 dage. Herefter lagres vinen i cirka 12 måneder på små træfade (anden og tredje brug) og eftermodnes i større fade i yderligere 15–20 måneder.

I glasset præsenterer vinen sig med en rubinrød farve med granatrøde reflekser. Duften byder på aromaer af brombær, hindbær, roser samt noter af lakrids og kanel. Smagen er struktureret, balanceret og elegant med silkebløde tanniner. Vinen begynder at udtrykke sit fulde potentiale efter 4–5 års lagring.

Server “Bergeisa” til rødt kød, vildt eller modne oste for at fremhæve vinens kompleksitet og finesse. Denne Barolo er et glimrende eksempel på, hvordan terroir og håndværk forenes i en vin med dybde og elegance.

Le Strette ligger i Barolo-området, nærmere bestemt kommunen Novello, hvor også langt størsteparten af husets markparceller er placeret. I 1997 realiserede brødrene Mauro og Savio Daniele en fælles drøm: Deres egen vingård – Le Strette. Vin havde de i blodet fra forældrene, suppleret med uddannelser i henholdsvis vitikultur (processerne i marken) og ønologi (vinmageri) samt flere års erfaring fra arbejde hos andre producenter. Mauro har arbejdet som vinmager i 25 år for Ceretto.

I marken arbejder Le Strette med hård beskæring og selektion gennem hele sæsonen. Dette sikrer optimal koncentration og modne druer. Certificeret bæredygtigt vinbrug, så ingen sprøjtemidler eller anden hårdhændet behandling af naturen. Stilmæssigt forholder brødrene sig pragmatisk til diskussionen mellem traditionalister og modernister. Som udgangspunkt er husstilen traditionel, med en snert moderisme.
Selv siger de “vinene skal give udtryk for terroiret i bredeste forstand og det indebærer selvfølgelig også et element af tradition og historie. Vi er dog ikke fundamentalister”.

Tilbud v/6 stk KUN:
479,95 
Normalpris: 579,95 
Spar: 600,- 
Normalpris:
579,95 

Gratis fragt fra 12 flasker eller 1000 kr.

  • Hurtig levering
  • Sikker betaling
, , ,
Indkøbskurv
Le Strette Barolo "Bergeisa" 2021Le Strette Barolo “Bergeisa” 2021
Original price was: 579,95 .Current price is: 579,95 .

På lager: På lager

Scroll to Top