93
Rene Langdahl Jørgensen
92
Falstaff

Fattoria Ambra Carmignano Riserva “Elzana” 2020

Fattoria Ambras Elzana Riserva er enkeltmarks Carmignano på et blend af Sangiovese og 10% Cabernet – eller Uva Francesca, som den så flot kaldes i området. Efter gæring med skindkontakt i 25-30 dage, hvor også den malolaktiske gæring finder sted, ryger den igennem et to-årigt fadlagringsforløb: Først et år på franske tonneaux (350-500liters egetræsfade) og derefter på 2500 liters slavonske egetræsfade.

Resultatet er (kun) 4000 flasker fremragende Carmignano hvor den sydvendte Elzana-marks skiferler tilfører en fantastisk mineralitet til den ellers solmættede vin. En elegant toscaner, med noter tobak, violer og kakao.

I DOCG-regionen Carmignano har man lavet Supertoscanere før end dette ord overhovedet var opfundet. I 1975 fik Carmignano DOC-status (DOCG-statussen fik regionen i 1990), og i samme ombæring fik den, som den eneste toscanske DOC lov til at bruge op til 20% Cabernet Sauvignon. Angiveligt fordi italienske fyrster allerede havde bragt den franske druesort til området i 1500-tallet.

Ejendommen Fattoria Ambra har tilhørt Romei Rigoli familien siden 1870 og ligger i billedskønne Toscana, nærmere bestemt Carmignano, en spytklat nordvest for Firenze. Huset er blandt de allerbedste producenter i området med 20 ha. marker placeret smukt i bakkerne i Montalbiolo, Elzana, Santa Cristina in Pilli og Montefortini – fire af de vigtigste crus i Carmignano. Området ligger forholdsvist lavt og syreniveauet er derfor en anelse mindre og tanninerne er tættere og mere bløde end i eks. Chianti Classico. Det giver vine med masser af struktur og tårnhøj mineralitet. Med andre ord, vine til ”rigtige vindrikkere”, som man aldrig bliver træt af efter et glas, fordi det bliver ved med at udfordre.

93 points Rene Langdahl Jørgensen
Det er fortsat skræmmende så overset Carmignano er. Det lille område i bakkerne lidt nordvest for Firenze har lang historie med cabernets tilstedeværelse og standarden er høj. Sort og tætpakket næse, men stadig med urtefriskhed og sure kirsebær, og dermed meget toskansk og klassisk. Smagen smyger sig om tungen, sniger sig ind med syre, tryk på spændstige røde ribs, har røg og solbærgrene i eftersmagen fra cabernet og et pikant strejf af sveske til allersidst. Kraftfuld og mundudfyldende, dvælende og tag den gerne til bistecca fiorentina.

92 points Falstaff
Bright ruby red with a subtly brightening rim. Fine notes of ripe berries, fine oak, some dried rose petal on the nose, cassis in the echo. Taut on the palate, with a fine use of wood, hearty, currently still somewhat impetuous and with wood overhang, still needs time.

Tilbud v/6 stk KUN:
229,95 
Normalpris: 279,95 
Spar: 300,- 
Normalpris:
279,95 

Gratis fragt fra 12 flasker eller 1000 kr.

  • Hurtig levering
  • Sikker betaling
, ,
Indkøbskurv
Scroll to Top