Dalva Colheita White 2007

91 points Robert Parker
The 2007 White Port (Dalva) is basically a white Colheita and it pretty much leans to tawny in taste, too. Mostly a field blend, it emphasizes Malvasia Fina, Viosinho and Rabigato. It comes in at 117 grams per liter of residual sugar. Surprisingly rich for a young white, this is filled with caramel nuances. It is a beauty that is really easy to like and drink. Bright, fresh and utterly delicious, it delivers a great performance that easily overachieves at its young age.

91 points Wine Enthusiast
This is a tangy tight wine with plenty of acidity and wood flavors to balance against the fresh lemon fruitiness. Its medium-sweet style is attractive, leaving a bite and tang of spirit and wood at the end.

91 points Politiken
Duft præget af solvarmt træ, rosiner, brændt karamel og lidt overmoden banan. Blød, fyldig og næsten cremet i munden med velintegreret alkohol og sødme. Lang eftersmag. Årgangsbetegnet vin i meget velbalanceret stil, hvor alt bliver holdt fint sammen. Fra huset Casa da Silva, der også er kendt for sine røde og hvide Douro-vine. Derfor skal du prøve den: Fordi den er et godt eksempel på den hvide portvines evne til at kombinere mere lyse frugttoner med fadpræg og let oxidation.

91 points Winemanual
Flot intensitet med flotte noter af møbelpolish og cedertræ sammen med en gennemgående note af lettere røget hø.. Dette bakkes op af tørret frugt i form af abrikoser, sultana rosiner og mandariner. Simpel, præcis og harmonisk næse. Paletten har en tekstur som nektar med en olieret fornemmelse i munden. Smagen følger næsen rigtig fint med tørret frugt, hø og volatile noter af møbelpolish. Derudover får man noget brændt sukker og en forventelig, men alligevel rimelig afdæmpet oxidation, som er i rigtig god balance. Nøddenoterne er altså ikke vildt fremtrædende, men man fornemmer dog nødderne i eftersmagen.

95 points Houlbergs Vinblog
Jeg bliver bare mere og mere tosset med god portvin og specielt Colheita vinene har vundet mit hjerte, så derfor havde jeg dagen før juleaften smagt mig igennem 3 drønlækre Dalva Colheita portvin, der alle skulle serveres til risalamanden. Den første var denne 2007 Dalva Colheita White fra Vinhos C. da Silva i Vila Nova de Gaia helt nede ved Douro floden. Vinhos C. Da Silva er et helt traditionelt portvinhus, som oprindelig blev grundlagt i 1862 under navnet Corrêa Ribeiro e Filhos. Det fik sit nuværende navn efter 1933, hvor den unge Clemente da Silva kom fra Brasilien på udkig efter en forretning og endte med at opkøbe portvinshuset, der dengang var ejet af hans hustrus familie. Portvinshuset havde ved Clementes overtagelse primært solgt deres portvine i landet, blandt til kongehuset i Portugal, men det sluttede i 1910, hvor monarkiet jo blev afskaffet i landet. Da Silva genopbyggede firmaet fra bunden, bl.a. med opbygning af nye lagre samt en opstart af en eksport af portvinene, hvilket først var til Brasilien og det nordlige Amerika og senere til andre nye markeder som Europa samt Asien, hvilket skete med et helt nyt brand, som han kaldte Dalva. I starten havde portvinshuset købt deres ulagrede vine hos andre producenter, men det ændrede Clemente da Silva i 1970’erne, hvor han på opkøbte vinmarker begyndte selv at dyrke egne druer og samtidig byggede et stort vineri. Allerede i 1978 kan vinhuset så præsentere sin første egen Vintage Port og i dag er Vinhos C. Da Silva og brandet Dalva højt respekteret. I dag er portvinshuset dog ejet af Porto Cruz, der også er et portvinshus i Vila Nova de Gaia, men det er ejet af de større vin, øl og spirituskæde La Martiniquaise, der også ejer en lang, lang række brands. Porto Cruz ejer udover Vinhos C. Da Silva også portvinshuset Ventozelo og samlet laver de over 11 millioner flasker portvin om året, så det er en motherfucker stor historie. La Martiniquaise har således også en omsætning på over 1 milliard euro årligt. Men tilbage til denne 2007 Dalva Colheita White, der er lavet på et mix af de hvide druesorter Malvasia Fina, Viosinho og Rabigato. Normalt er en Colheita er betegnelsen for en udsøgt Tawny fra gode årgange og skal have ligget på fad i minimum 7 år inden tapning, men denne her har ligget på fad i minimum 10 år. Den har 117 gram restsukker pr. liter. Sikke smuk farve ... nærmest helt rav-farvet med lidt mahogni blandet i, mens duften starter med lidt alkohol, men på den fede måde suppleret med kandiseret mandarinskrald, nødder, en del marcipan og mandelessens, indkogt og tørret abrikos, karamel og kan allerede mærke, at jeg bliver helt svag i knæene. Smagen er lige så god som udseendet ... blød, sød med tørrede frugter, velintegreret alkohol, der giver sødmen fint modspil med en lækker oxidativ og nøddet nekltarfeeling. Det er en portvin, som varmer mig sjæl, legeme og humør ...