Bodegas Hidalgo La Gitana PX “Triana”

Sherry er det uopdagede land for mange vindrikkere, men nu er der ingen undskyldning længere! La Gitana-huset laver både knastørre og mildt søde, men aldeles sofistikerede sherryer i en dusin smægtende inkarnationer. Alle står på skuldrene af et kvart årtusinds (!) erfaring på vingården Hidalgo La Gitana og en endnu længere tradition i området omkring byen Jerez.

Oldgamle kældre og de (aller)bedste druer fra de bedste marker er blændende udgangspunkter for den vilde forvandling til nogle af verdens allerstørste hedvine, der sker i Hidalgos kældre. Geografisk er vi i sydspanske Sanlúcar de Barrameda, ikke langt fra Cádiz – og byens specialitet er den salte, havvindslagrede lyse manzanilla-sherry, der sammen med et par gode ansjoser, lidt mandler og en oliven er Paradis i et glas.

Pedro Ximénez-druer bagt i andalusisk sol, presset til sirupsagtig most, gæret og forstærket til ca 20% alkohol. ‘PX’ er et monster af sødme og intensitet, mere sirup og essens end vin, men alligevel lagdelt som fransk wienerbrød. Karamel, bagte figner, ahornsirup, lakrids, tobak – smagsnoterne er mange og mørke. Drik den i små glas eller hæld den ud over virkelig god vanilleis!

Normalpris:
269,95 

Gratis fragt fra 12 flasker eller 1000 kr.

  • Hurtig levering
  • Sikker betaling
, , ,
Indkøbskurv
Scroll to Top