Matahiwi Estate fra New Zealand
Matahiwi Estate er en familieejet vingård beliggende på den nordlige ø på New Zealand, i Wairarapa. Her laver man udsøgte vine på bl.a. Sauvignon Blanc og Pinot Noir. Vingården dyrker alle deres marker efter bæredygtige principper, og er medlem af Sustainable Wine New Zealand, som siden grundlæggelsen i 1995 har været et af verdens ledende certificeringer for bæredygtig vindyrkning.
Langt de fleste har hørt om New Zealands vinmæssige hovedstad Marlborough, men få har stødt på Wairarapa, der ligger tæt på Wellington, på den nordlige ø i skyggen af Tararuas-bjergkæden. Her er klimaet tørt med lette briser fra havet, dagene lange og lyse og nætterne kølige. Kløver, cikorie, boghvede skræmmer insekter væk og giver en naturlig biodiversitet i det bæredygtigt drevne vineri. Det sikrer altsammen at kvaliteten er tårnhøj, mens priserne er langt mere favorable end Marlboroughs.
Se vores udvalg af vine fra Matahiwi Estate
Matahiwi Estate ejes af den karismatiske Alistair Scott, der altid har haft en drøm om at eje en prisvinde vingård i sit elskede Wairarapa. Mens Alistair står for den overordnerede drift af vingården, er det Miles Dinneen der er ansvarlig for vinene, som winemaker. Miles har mere end 20 års erfaring med at lave vin, og har gennem sin lange karriere vundet et utal af priser fra bl.a. Decanter og International Wine Challenge. Teamet brillerer særligt med druerne Pinot Noir og Sauvignon Blanc. Det er vin lavet på lidenskab og som er skabt til at blive drukket i godt selskab.
Læs mere om Matahiwi Estate go deres arbejder med bæredygtighed på deres hjemmeside
Er du vild med de friske og saftige vine fra New Zealand, men fandt du ikke lige hvad du søgte efter i denne omgang? Tag et kig på alle vores vine fra landet her