- ALC: 20%
- TYPE: Hed/ Port/ Sød, Madeira
- CL: 50
- Land:Portugal
- Drue:100% Tinta Negra
- Område:Madeira
Smags noter:
Frisk, Honning, Karamel, Nødder, Syre
God til:
Aperitif, Charcuteri, Lagrede/kraftige oste
Dufte:
Appelsinskal, Blomster, Figner, Kandiseret Frugt
Madeira Barbeito 5 års Delvino Reserva Dry
Fremragende som et lille ekstra glas efter middagen og et indlysende valg til rigtig mange desserter f.eks. chokoladekage, frugttærter og vaniljeis med karamelliserede frugter.
Vinhos Barbeito blev grundlagt umiddelbart efter 2. verdenskrig af Mario Barbeito, der havde opkøbt gamle fade med gylden madeira igennem årene. Siden har Barbeito hvert år opkøbt druer fra små bønder og vinificeret dem omhyggeligt og efterfølgende lagret dem.
Barbeito er et af de bedst anmeldte huse fra Madeira overhovedet! I den store madeirasmagning i Wine Spectator i 1999, blev Barbeito den suveræne vinder med blandt andet 97 point til deres Malvasia 1900 (samlet 1. plads). Robert Parker har også været ekstatisk over husets tårnhøje kvalitet og har givet 96 og 95 point flere gange.
Ikke bare er Barbeitos vine ofte de suveræne vindere ved internationale smagninger, men også herhjemme er pressen overvældet. Således måtte anmelder Henrik Oldenburg fra Vinavisen give topkarakterer til 8 ud af 13 smagte vine. Og skriver blandt andet ”jeg griber mig selv i at tildele den 6 glas eller 100 points med pil opad”.
Smag Barbeitos enestående madeiraer. Hedvinsverdenens oversete diamanter fra den solbeskinnede ø. Vidnesbyrd fra en svunden tid!
95 points Vinexpressen95+ point. Så spidser vi blyanten. Manna fra himlen. Som at få en ufo i hovedet. Whatever… 10 gange englehop på stedet. Vanvittig næse med indslag af rosiner, puddersukker, et skvis af friske valnødder, lidt florpræg, orangeskal, kridt, ristede hasselnødder og lidt røgede sherryfade bøffet op med lidt plysmøbler og blød velour. Det samme i smagen, der besidder en enorm dybde og længde på smagen flankeret med en lille buttet sødme. Afsluttes af en lille saltet mineralitet i finalen. En gudefrydsdetonation
★★★★★ Winelab.dkSkøn duft af orangeskal, hvide blomster og karamelliserede figner. God kompleksitet, dybde og harmoni. Tør, gul og lidt flæsket frugt med røg og tonsvis af syre. Stærk ostevin til eksempelvis lidt Tomme de Savoie eller Comté. Godt køb til prisen. - Mads Jordansen Winelab.dk
★★★★★ VinavisenDet er ikke så ofte, vi får en madeira-vin til smagning - desværre, for det er dejlige vine, der fremstilles på den potugisiske ø, hvilket denne vin er et eksempel på. Den er lavet på Tinta Negra-druen og har ligget på fransk eg i fem år. Fadmodningen giver struktur til vinen, som har en dejlig tør og fyldig smag med noter af nødder og med en frisk syre til slut. Nyd den køleskabskold fx som apéritif til snacks.
★★★★★ WinemanualGod intensitet i duften med noter af karamelliseret appelsin, kaprifolium og en karakter af saltede mandler og hasselnødder. Gennemgående er der en duft af crème brûlée, tørret hø og en jordet mineralitet af aske. Derudover får man osteskorpe, honning og ingefærmarmelade. Paletten har en dejlig lethed og en velbalanceret smag af møbelpolish, saltede nødder, slikket appelsin og hø. Igen får man en jordet og mineralsk karakter af aske og geosmin. Vinen er sød (45 g/l restsukker) med en let til moderat krop. Syren er høj og delikat og så er der en fløjsblød tekstur. Alkoholen er høj (19%) og velintegreret - og så får man en ren og lang finish, hvor nødder dominerer.
90 points Houlbergs VinblogDen første Madeira vin fra Vinhos Barbeito blev så denne Delvino Reserva, som er en Seco Dry Madeira vin, der hører til i kategorien 5 Years Old Maderia wine. Vinen er lavet på 80% Tinta Negra samt 20% Sercial, hvor Tinta Negra druerne kommer fra forskellige vinmarker beliggende i både Estreito de Câmara de Lobos og São Vicente, mens Sercial druerne er fra Jardim da Serra. Efter høst er druerne presset i en pneumatisk presse, hvorefter gæringen er sat i gang, men så standset ved tilsætning af vinalkohol når den ønskede sødmegrad er nået. Efter endt fermentering er både Tinta Negra og Sercial lagret på franske egetræsfade i 5 år efter Canteiro-metoden. Fadene har så lagt med varme og stabile temperaturer året rundt. Vinen har 45 gram restsukker pr. liter. Duftmæssigt er let oxideret aroma med et florpræg, tørret frugt, tørret abrikos, tørret appelsinskal, tyrkisk delight, saltlakrids, røget noter, valnødder, dadler, tørrede figner og underneden hele tiden en alkoholiseret sødme. Det er klart anderledes end forventet, men det er bestemt spændende at smage Maderia. I munden fortsætter alkoholen og giver noget varme, selvom smagen egentlig virker tynd ... lidt som en æblemost på steroider, epo, turbo og udgivet fra spritfabrikkerne. Det gør vinen stærk med en tørret frugt, karamel, nødder ... men absolut tør, slank, pågående og direkte med denne sprittede side, der er langt mere uforsonlig end fx portvin.
Gratis fragt fra 12 flasker eller 1000 kr.
- Hurtig levering
- Sikker betaling