Julens vine – Nygade d. 10. december 2026

Julen er fuld af traditioner. Nogle elsker de sprøde småkager og duften af gran, andre glæder sig mest til flæskestegen med sprød svær og en klassisk risalamande. Fælles for os alle er dog, at vinen altid har sin faste plads – og den må gerne være lige i skabet. Men hvilken vin er egentlig bedst til julefrokosten? Hvad fungerer til anden juleaften? Og hvad serverer man, når der skal hygges med vennerne mellem jul og nytår?

Det er præcis dét, vi går i dybden med til denne hyggelige og uhøjtidelige smagning. Vi skal smage os gennem hele julens palet af vine – fra de friske og sprøde hvidvine, der klæder silden, til de saftige og frugtdrevne rødvine, der står perfekt til and og flæskesteg. Og naturligvis skal vi heller ikke glemme de søde vine og boblerne, som sætter prikken over i’et til risalamanden og når klokken slår tolv nytårsaften.

Du får ikke bare en masse gode smagsoplevelser – vi giver dig også de bedste råd til, hvordan du rammer plet med vinvalget til de mange forskellige juleanledninger. Uanset om du er til det klassiske, det lidt mere eventyrlystne eller bare vil være sikker på, at vinen falder i god jord hos både svigermor og vennerne, så lover vi, at du går herfra med både inspiration og favorit-vine til juledagene.

Vi smager på aftenen 9 vine, der alle er nøje udvalgt for at vise, hvordan vin kan spille sammen med julens mange smage. Og bare rolig – vi holder os fra alt for teknisk vinsnak og gør det i øjenhøjde. Det skal nemlig være nemt og lækkert at finde den perfekte julevin.

Smagesættet vi skal fornøje os med, har en udsalgspris i vores butikker på over 2.200,-
Der vil som altid være skarpe tilbud på de enkelte flasker på selve aftenen.

Sted:
Brdr. D´s Vinhandel
Nygade 33
8600 Silkeborg

Tidspunkt:
10. december kl.18:00-20:00

Brdr. D’s har en mangeårig tradition for at afholde smagninger. Ved hver smagning tager vi stilling til smageprogrammet og justerer løbende det, vi skal smage på. Vi har erfaret, at dette skaber mere dynamiske og levende smagninger, da de valgte vine altid er de bedste til lejligheden og dem, vi helst vil vise frem. Derfor løfter vi ikke sløret for smageprogrammet her. Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til os på info@dvin.dk.

Købte billetter kan ikke annulleres, returneres eller ombyttes.

Normalpris:
295,- 

Gratis fragt fra 12 flasker eller 1000 kr.

  • Hurtig levering
  • Sikker betaling
Indkøbskurv
 Julens vine - Nygade d. 10. december 2026Julens vine – Nygade d. 10. december 2026
Den oprindelige pris var: 295,- .Den aktuelle pris er: 295,- .

På lager: På lager

Scroll to Top