Garden of Lemons Ekstra Jomfru Olivenolie, 500 ml

Garden of Lemons’ Ekstra Jomfru Olivenolie er lavet på oliven, der høstes omkring midten af november. På det tidspunkt er frugten blevet mørkere og mere moden, og det giver en mildere og rundere olie end den helt tidligt høstede udgave.

Det er stadig en olie med tydelig smag. Duften er grøn og frisk med græs, tomatblade, æble og mandel. I munden er den blød og frugtig med smag af modne tomater og et lille peberbid til sidst. Ikke en olie, der river i halsen eller overtager hele måltidet, men en olie, man nemt får brugt. På salater, grøntsager, fisk, pasta eller bare et godt stykke brød.

Olien er lavet på sorterne Picual, Lechín de Granada og Hojiblanca, som vokser på Garden of Lemons’ egne marker i Valle de Lecrín i Andalusien. Olivenerne bliver koldpresset på en lokal mølle, hvor Silvia og Joaquín Navarro García hjælper med presning, opbevaring og aftapning.

Bag Garden of Lemons står Ingo Schauser og Henrik Vilain. De er begge uddannet klassiske musikere og har gennem årene boet i både Frankrig og Italien. I København drev de den gastronomiske butik HEAVEN, før de rykkede livet sydpå og skabte Garden of Lemons i Andalusien.

Mad og gode råvarer har hele tiden været en vigtig del af deres fælles projekt. De har udgivet flere kogebøger med blandt andet citroner, avocado, tomater og olivenolie som omdrejningspunkt. Derfor giver det også god mening, at de nu laver deres egen olie. Den er ikke tænkt som noget, der skal stå bagerst i skabet til særlige lejligheder. Det er en god, velsmagende hverdagsolie, som gerne må komme på bordet hver dag.

Tilbud v/2 stk KUN:
135,- 
Normalpris: 145,- 
Spar: 20,- 
Normalpris:
145,- 

Gratis fragt fra 12 flasker eller 1000 kr.

  • Hurtig levering
  • Sikker betaling
Indkøbskurv
 Aceite de Oliva Extra Virgen Cosecha tardiá, 500 mlGarden of Lemons Ekstra Jomfru Olivenolie, 500 ml
Den oprindelige pris var: 145,- .Den aktuelle pris er: 145,- .

På lager: På lager

Scroll to Top