- Land:Tyskland
- Årgang:2017
- Drue:100% Spâburgunder
- Område:Rheingau
Smags noter:
Let, Røde bær, Saftig, Tør
God til:
Boeuf Bourguignon, Fisk, Kalv, Milde Oste
Dufte:
Jordbær, Kirsebær, Ribs, Rodfrugter, Urter
Weingut Kanitz Spatburgunder 2017
Spätburgunder er det tyske navn for Pinot Noir og er stærkt undervurderet.
Vi er selv vilde med den kølige tyske pendant til Bourgogne, hvor man kommer langt for få penge. Presningen af druerne foregår yderst langsomt, for at få så meget smag og saft ud af hver enkel drue. Den efterfølgende sedimentering sker under kølige temperaturer, for at få en så klar druemost som muligt. Druerne fermenteres naturligt i åbne tanke, hvorefter vinen lagrer i brugte barriques i 10-11 måneder.
Duften er charmerende og betagende med friske skovjordbær, kirsebær og ribs. Urter og rodfrugter giver karakter og balance. Bløde, men tilstedeværende tanniner og en saftig frugtig afslutning.
Weingut Kanitz har hjemme i Rheingau, hvor der ifølge kilder har været dyrket vin helt tilbage til år 779. Huset har eksisteret siden 1926 og ligger smukt ned til Rhinen-flodens breder i den lille by Lorch. Milde vintre, varme somre, en jordbund fyldt med skifer, sandsten og quartz og de skrå bakker ned til Rhine-floden giver optimale forhold for den famøse tyske Riesling-drue.
Graf Von Kanitz har i generationer dyrket økologisk (siden 1960’erne) og en stor del af vinene er også veganske. I 1992 blev Kanitz medlem af den anerkendte forening ECOVIN og anvender ingen kunstgødning, pesticider eller herbicider. Weingut Kanitz er derudover medlem af den prestigefyldte VDP-foreningen, der er en garant for tysk kvalitetsvin. 14 ha er, hvad Sebastian Graf von Kanitz har af marker at gøre godt med, hvilket giver en årlig produktion på kun 70.000 flasker. Til det skal siges at 95 % er klassificeret som Erste og Grosse Lage, hvilket er intet mindre end imponerende.
★★★★★ Din Vin Guide5 stjerner og "Godt køb" Lys, let og imødekommende pinot noir med masser af krydrede noter, jordbær, ribs og vanilje i smagen. Fin balance og en krydret afslutning.
★★★★★★ WinemanualFlot intensitet i næsen med lækre drikkeyoghurtsaromaer af jordbær og banan. Man fornemmer brettanomyces i form af pelset bævergejl. Der er røg, rabarber, rød lakrids og fugtig skovbund. Violer, syrener og pebrede helklasenoter er ligeledes til stede. Rå og beskidt, men samtidig sofistikeret næse. Paletten er mere frisk og strømlinet med mindre vildskab og mere klassisk Pinot-karakter. Frugten er moden, men samtidig kølig, på sin særlige burgundiske/tyske måde. Tranebær, jordbær og rød lakrids dominerer sammen med teblade, tomat og bitter rabarber i afslutningen. Eftersmagen har lidt volatil syre i form af kombucha. Vinen er tør med moderat krop og alkohol samt eleveret syre og formindsket tannin. Elegant Spät til en fræk pris!
★★★★★ VinavisenEn rigtig dejlig rødvin med en lys farve, en kompleks bærduft og en saftig, velmodnet smag af blå druer og blåbær. Flasken har skruelåg.