- Land:Tyskland
- Årgang:2021
- Drue:Riesling
- Område:Rheinhessen
Smags noter:
Fersken, Flint, Mineralsk, Passionsfrugt, Æble
God til:
Asparges, Jomfruhummer, Skaldyr
Dufte:
Hø, Kvæde, Petroleum, Røg, Æble
Wagner Stempel “Siefersheim” Riesling Porphyr 2021
Daniel Wagner driver i dag den 13 ha. store vingård, som han overtog efter sin far i 1993. I perioden siden han overtog, har han udviklet vingården til i dag at være blandt Tysklands bedste og mest anerkendte, med fremragende produktion af både hvidvin og rødvin. Derfor kan det ikke undre at Daniel Wagner i 2009 er blevet kåret til "Aufsteiger des Jahres" i den tyske udgave af Gault Millau, hvor han samtidig også er blevet tildelt sin fjerde drueklase. Denne gives til producenter, i kategorien "Deutsche Spitze" - lige under "Weltklasse". Allerede i 2007 var den førende tyske vinguide Eichelmann ude med samme prædikat: "Aufsteiger des Jahres". Apropos prædikater, så er Wagner-Stempel (naturligvis) medlem af VDP (Verband Deutcher Prädikat und Qualitätsweingüter)Riesling vom Porphyr er en blandingscuvée fra det allerbedst eksponerede parceller på Grosses Gewächs (VDP klassifikation svarende omtrent til Grand Cru) markerne Höllberg og Herrkretz. Navnet på vinen henviser til den porfyr-holdige jordbund i netop disse markafsnit. Porfyr er en vulkansk sten, der tilføjere vinen extra mineralitet og yderligere forlænger modningsperioden vad at være kølende om dagen og holde godt på varmen om natten. Riesling vom Porphyr er intens med en flot blomstrende duft og en lille underliggende sødme af mango og abrikos. Samtidig viser vinen en stringent syre og det klassiske rieslingske snert af petroleum og mineralitet.
90 points Eichelmann
★★★★★ WinemanualFlot og elegant næse med naturligt modnet grøn æble, kvæde og skarpe, naturtro aromaer af lime, hvid fersken og blide terpener af appelsinolie. Der er hvide blomster, citrongræs og en lille svovlnote af aske. Desuden finder man et kompleksitetsskabende oxideret touch af mandelskal. Virkelig harmonisk og stram næse, som fremstår meget ungdommelig og frisk. På paletten får man en kæmpe friskhed med mere stenfrugt i smagen. Hvide ferskner dominerer i ankomsten, mens lime, grapefrugt og grønne æbler tager over mod afslutningen, hvor munden efterlades helt renset og hungrende efter endnu en tår. Petroleumsnoterne er ikke særligt fremtrædende i øjeblikket, men bør udvikle sig med yderligere års flaskelagring. Mineraliteten er dog høj med lækre noter af våde sten. Vinen er tør med fin krop, høj syre og moderat alkohol. Dejlig, frisk og typisk Riesling fra en af mestrene i Rheinhessen!