- Land:Italien
- Årgang:2019
- Drue:30% Montepulciano, 70% Syrah
- Område:Marche
Smags noter:
Dybde, Frisk, Kirsebær, Tør
God til:
Bløde oste, Fisk, Forretter, Pastaretter
Dufte:
Jordbær, Kirsebær, Rosenblade, Urter
Tenuta Santi Giacomo e Filippo La Fogliola Rosato 2019
Lækker, mineralsk og indbydende italiensk rosévin fra Tenuta Santi Giacomo e Filippo La Fogliolo (prøv at sige det 3 gange i træk efter et glas). De certificerede økologiske druer (70 % Syrah og 30 % Montepulciano) håndplukkes i starten af september og modnes kort på ståltanke.
Næsen er domineret af friske lyse jordbær, solmodne kirsebær, et let urtet præg og blomsternoter.
Smagen følger perfekt trop med en vibrerende syre og enorm saftighed. Tør, frisk og charmerende rosé, der er meget velegnet til en skøn stund på terrassen og til de friske sommerretter.
Marianna og Giorgia laver vin i Marche-regionen på et historisk landbrug, hvor alt fra honning til oliven og grønt dyrkes økologisk. Med de 1400 år gamle stenhuse som bagtæppe er det tilbage til rødderne, håndværket og stoltheden. Ren idyl og dedikation i Centralitaliens ’glemte’ region med det enorme potentiale.