92
Houlbergs Vinblog

Roots Wine “Klee” Pinot Noir 2022

Chris Berg havde ingen idé om livet som vinmager, da han fik sin bachelor i engelsk tilbage i Lawrence, Kansas. I mellemtiden var hans forældre flyttet til Oregon fra Illinois for at købe et produktionsfirma. Kort tid efter flyttede Chris med og hjalp hans forældre med planteforetagende – og hvad der mere lå til grund for det store skift var etableringen af en mindre vingård. Startet som et sideprojekt.
I 1999 startede de første beplantninger, primært med Pinot Noir, omkring Willamette Valley. I 2001 flyttede Chris og hans kone Hilary ind på gården og overtog driften for forældrene.
Første høst kom i 2002 og de blev benådet med 864 flasker Pinot Noir.
I dag er huset oppe på 60.000 flasker årligt og er i sandhed en skjult perle med en helt særlig kultstatus. Roots arbejder sammen med de andre nærliggende familieejede vinmarker og byder i dag på en portefølje af deres hovedværk Pinot Noir, samt Pinot Gris, Syrah & Chardonnay. Alle vine er dyrket bæredygtigt og økologisk.

Klee hedder Chris Bergs saftspændte og bærduftende pinot fra forskellige familieejede marker i Willamette. Den er opkaldt efter kunstneren Paul Klee, der som medlem af Bauhaus-skolen ville lave kunst til folket, ligesom Chris vil lave vin til folket. Ukompliceret, men ikke kedelig. Duftende af ceder, jordbærsylt, hybenroser og peber. Økologisk dyrket, lagret 10% på nye fade, resten brugte.

92 points Houlbergs Vinblog
Druerne til Klee Willamette Valley Pinot Noir kommer fra marken Mason Ridge Vineyard ejet af Dean Inman og Cancilla Vineyard ejet af Ken Cancille ... begge beliggende i Willamette Valley. Der er ikke mange oplysninger om produktionen, men vinen er efter endt fermentering lagret 10 måneder på egefade, heraf 90% brugte og 10% nye fade. Det er duftmæssigt som at stå i vinmarken ... masser af grønne elementer som vinblade, hvilket suppleres af noget blæk, grafit, røg og en rank sød-syrlig-bitter frugt med tranebær, hindbær og grønne jordbær samt stilke fra drueklaserne ... og med mere luft kommer der også lidt mælkechokolade samt vanilje. Smagen er også til den kølige og lidt europæiske side, hvor der er både tranebær, mirabeller, ribs og hindbær, noget tørt blæk, grafit og røg ... rank, fin og virkelig frisk. Der kommer lidt lemon og citron med i smagen, mens tanninerne også er tydelige. Det giver en stram, ren og fin Pinot Noir med lidt peber, friskhed og bid.

Normalpris:
279,95 

Gratis fragt fra 12 flasker eller 1000 kr.

  • Hurtig levering
  • Sikker betaling
,
Indkøbskurv
Scroll to Top