- Land:New Zealand
- Årgang:2015
- Drue:100% Riesling
- Område:Central Otago
Smags noter:
Eksotisk, Frisk, Grapefrugt, Lang eftersmag, Mineralsk
God til:
Bløde oste, Tapas, Vildt
Dufte:
Acacie honning, Ananas, Honning melon, Hø, Petroleum
Rock Ferry, Trig Hill Riesling 2015
Tom og Fiona Hutchison grundlagde deres vingård Rock Ferry i 2005. De købte vinmarker i Central Otago og Marlborough, som de med det samme omlagde til økologisk vinbrug. Vinmageren på Rock Ferry er den talentfulde vinmager Allan McWilliams, der har arbejdet i Australien, USA, Italien og ikke mindst på det legendariske Pomerol-slot Pétrus.
Central Otago, hvor Trig Hill dyrkes, er verdens mest sydlige vindistrikt og landskabet er barskt med stejle bjergskråninger, klimaet er ikke bange for at vise kræfter og dramatiske temperatursvingninger mellem nat og dag er hverdagskost.
Trig Hill-vinmarken ligger på en af de højeste skråninger i Central Otago med en fantastisk soleksponering og en kompleks jordbund dannet af gletchere, der har bragt ler, grus, skiffer og silt med sig. Og her gror Riesling druen i bedste velgående. Næsen er moden og med en imponerende tyngde med noter af petroleum, honning og blød eksotisk frugt, der bidrager med skøn friskhed og ungdommelig ynde. Og smagen er lige så imponerende - frisk og forførende med noter af grape, friskskåret lime, kaprifol og et mineralsk bundtræk af flint giver flot kompleksitet og enestående balance.
Hemmeligheden ligger i, at 20% af mosten er gæret på fad og har gennemgået malolaktisk gæring - herved blødes syren op og vinen bliver mere fyldig, silkeblød og med mere modne karaktertræk uden at gå på kompromis med friskheden og elegancen.
★★★★★ Flaskehalsen.dkDe fleste forbinder Riesling med Tyskland – og New Zealand med Sauvignon Blanc. Men her har vi en Riesling fra den anden side af jordkloden – fra området Central Otago, der ikke er helt så synligt på kvantitet, som Marlborough er, men som til gengæld er meget synligt, når det gælder kvalitet på de bedste af vinene. Denne vin har en meget klassisk Riesling-duft, mens smagen er fyldig på en lidt anden måde, end vi er vant til fra de tyske Riesling-vine. De er karakteriseret af den præcise balance mellem syre og sødme, og her er det som om, at syren tager en anelse mere vægt end sødmen. Petroleums-fornemmelsen fra duften går igen i smagen, og det kan blive lidt stramt, hvis du ikke er decideret fan af denne side af Riesling. Hører du til gengæld til dem, der elsker Riesling-vine med den karakteristiske stil, som mange forbinder med petroleum, så vil dette være en rigtig lækkerbisken for dig. Smagen bliver ved og ved, og det er med en særlig fedme, at den holder sin langvarige smag – som igen betyder, at du skal kunne lide denne stil for at det ikke bliver for meget. Til gengæld får du double-up, hvis du elsker det.
90 points Houlbergs Vinblog89-90 Point Druerne er høstet med håndkraft og herefter presset uden afstilkning af klaserne. Mosten har derefter hvilet koldt i 48 timer inden gæringen er sket ... 80% i rustfrie ståltanke i 32 dage med udvalgte gærstammer og de sidste 20% blev gæret på franske egefade med efterfølgende malolaktisk gæring og så lagret 6 måneder sur lie inden samling og aftapning på flaske. Næsen afslører omgående, at det er Riesling ... sådan tydelig petroleum og terpentin, mens frugten måske bliver en kende mere varm end fx tysk Riesling, for her er frugten lettere tropisk med et let og krydret touch ... fersken, melon og grønne æbler samt en æterisk, luftig og meget svag sødme. Smagen er dog fint syrlig og bl.a. masser af grape, lemon og citroner, så du automatisk laver en sød kyssemund. Der er lidt skarp fylde, en rustik syre, masser af syre faktisk, tørre mineraler og så alligevel en sur, cremet fornemmelse. Der er intet pjank her ... alvorlig, syrlig og skarp Riesling. Det er frisk, sprælsk, sprødt, rustikt, stramt og rammer med syrlighed lige i ansigtet.