Pascal Clement Puligny Montrachet 1er Cru “Folatieres” 2022

Puligny-Montrachet er kendt for deres hvidvine, og Folatieres er en af de mest anerkendte Premier Cru marker i kommunen. Pascal Clements “Folatieres” repræsenterer noget af det bedste derfra. En vin der med sin kombination af elegance, kompleksitet og dybde kan begejstre både samlere og kendere. Marken ligger med den mest optimale eksponering mod solen, og har en jordbund præget af ler og kalksten som Chardonnay har det bedst i. Druerne høstes manuelt for at sikre optimal modenhed og selektering af de bedste druer. Efter høsten gennemgår druerne en forsigtig presning, og mosten fermenteres i temperaturkontrollerede kar for at bevare friskhed og aromatisk kompleksitet. Friskheden mærkes i næsen, hvor flotte noter af citrusfrugter, grønne æbler og pærer, ledsaget af blomsteragtige noter med hvide blomster og akacie. Subtile hints/antydninger af vanilje, smør og ristede nødder fra fadet, heraf en andel nye fade for at give dybde og nuance til vinen. Smagen er fyldig og elegant med en perfekt balance mellem frisk syre og rig frugtkoncentration, herfra smagen af citron, hvid fersken, nektarin og en distinkt mineralitet der spiller godt op imod den cremet tekstur og subtile egetræsnoter. Perfekt sammen med hummer, kammuslinger, grillet fisk og fjerkræ i cremede saucer.

For Pascal Clement er Bourgogne kommet ind med modermælken, bogstavelig talt. Han er nemlig opflasket med den magiske vin fra verdens bedste vinområde og af de bedste folk i branchen.

Familien har rødder i Bourgogne tilbage til 1950 og Pascal har i dag over 20 års erfaring inden for vinfremstilling. Siden 2012 er han gået sine egne veje med sit eget domaine. Blot 5 minutter fra hovedbyen Beaune, ligger Savigny-les-Beaune, hvor det klassicistiske hus pryder frem og gemmer på en hel unik kælder, der rummer 200 fade og en nyrenoveret afdeling med ståltanke. Netop i denne kælder fremtrylles små mirakler fra Bourgognes bedste appellationer.

Filosofien hos Clement er respekt for de forskellige terroirs og den helt rette modenhed. Druerne presses i hele klaser og der benyttes brugte fade (brugt 1-3 gange). Pascal Clement agter selv, som han siger, ”at lade den naturlige gær arbejde videre med sin magi”. Vinen klares og modner på fad i 11-16 måneder, hvorefter den tappes på flaske.
Og han har det ikke fra fremmede – at lave fantastisk vin i Bourgogne. Pascal Clement har nemlig stået i lære i 4 år hos selveste Coche Dury! Den eminente (og dyre) producent, hvis indgangsvin, Bourgogne Blanc, koster 3.000 kr. Skal du have fat i hans Meursault skal du slippe omkring 8.000 kr. Til sammenligning koster Clements vine blot en brøkdel af læremesterens prisniveau. Konkret snakker vi en sjettedel til en syvendedel, mens kvaliteten er tårnhøj og stort set på niveau med Coche Dury.

Normalpris:
1819,95 

Gratis fragt fra 12 flasker eller 1000 kr.

  • Hurtig levering
  • Sikker betaling
, , ,
Indkøbskurv
Scroll to Top