- Land:Tyskland
- Årgang:2018
- Drue:100% Riesling
- Område:Mosel
Smags noter:
Citrus, Frisk, Mineralsk, Sødme
God til:
Asiatisk, Fisk, Gris, Kylling
Dufte:
Honning melon, Melon, Pære, Skifer
Nik Weis, Riesling 2018
Det er flydende kulturarv, det her! Nik Weis ligner hvad han er; en sund mand i sin bedste alder med sans for, hvornår noget smager godt. Spørger man ham selv, bor og arbejder han i verdens sande centrum, en ubesværet spytklat fra Mosel-floden. Som tredje generation på St. Urbans-Hof i Leiwen forvalter han en betydelig tradition og kultur, der viser sig fra de dagligdags rieslingvine og til de eksklusive søde vine fra de navnkundigste marker.
Fingeraftrykket fra Nik er florlette og ubesværede vine, der bare skyller ned og hvis duft af pære, hvide blomster og skifer man alligevel kan forsvinde i en hel aften. Hele 30 gange har St. Urbans-Hof fået 94 point eller derover af Robert Parker og ligger dermed i den absolutte tyske elite.
Dette er Nik Weis' 'hjemmebryg' fra St-Urbans Hof. Druerne vokser lige udenfor hoveddøren på et tyndt og næringsrigt jordlag fra Mosel-floden men med rødderne dybt begravet i den moselske skifer, som får vinene til at synge. En ganske svag restsødme og et lavt alkoholniveau er klassisk Mosel og skoleeksempel på nogle af verdens mest harmoniske vine. Sødme i Mosel er som bobler i Champagne, siger Nik selv og han ved, hvad han taler om. Ingen tilsat gær, ingen fikumdik og manipulation - kun jernhård forvaltning af områdets tradition og potentiale. Klasse!