- Land:Frankrig
- Årgang:2013
- Drue:100% Gamay
- Område:Bourgogne
- Kommune:Beaujolais
Smags noter:
Frugt, Mørke Kirsebær, Saftig, Urter
God til:
Fjerkræ, Lam, Vildt
Dufte:
Blomme, Frugt, Lakrids, Salvie, Solbær
Labruyere Moulin á Vent Coeur de Terroir 2013
Det er et comeback af dimensioner, som Edouard Labruyere har planer om for sin familievirksomhed i Beaujolais-kommunen Romaneche-Thorins. Siden 1850 har hans familie været i besiddelse af nogle af de bedste cru-marker i Beaujolais' vel nok fornemmeste cru, Moulin-a-Vent, heriblandt den mark, der omringer kommunens berømte vindmølle. Da Labruyère-familien også ejer superhuset Jacques Prieur i Bourgogne, var det naturligt at hive ekspertise ind derfra i form af ønologen Nadine Gublin - der er med andre ord lagt i ovnen til top-seriøs Beaujolais milevidt fra forne tiders lillablå tyggegummiduftende saftevand. Stilen her trækker til fulde på Beaujolais' historie som terroir-vin og på Gamays magiske evner i områdets granitundergrund. Domænet bruger i øvrigt 'aflagte' fade fra Jacques Prieurs bedste vine til fadlagringen! Beaujolais på et helt andet niveau: Mørk og saftig, bourgognetæt frugt, lakrids og salvie i eftersmagen. Seriøs vin fra én af områdets topproducenter siden 1870.