Italiensk vinsmagning – Østerbro 24. oktober 2024

Åh Italien! Smukke gamle byer, krogede veje der snor sig mellem bakke og dal…. Og vino! Italien er et skønt land på mange parametre. Eneste problem er at det ligger så langt væk! Vi har dog en løsning klar: Vi åbner en bunke af vores allerlækreste italienske vine, og lader de varme sommerdrømme skylle ind over dig. Til smagningen har vi de store briller på, og tager et kalejdoskopisk blik på Italiens kvalitetsvine land og rige rundt. Landet strækker sig over flere klimazoner – lige fra de kølige, tempererede bjerge i nord til den subtropiske middelhavsvarme i syd. – Og med den store variation kommer også alverdens forskellige druetyper og vinvarianter. Vi når ikke at smage alle Italiens vine denne aften, men vi vil gøre vores allerbedste for at give et overblik over dem man SKAL smage: Lige fra den kraftige bøfbasker i syd til den raffinerede selvudnævnte konge i nord. Lige fra Barolo til primitivo. Lige fra sødmefuld til tør. Lige fra god til …. Ja, også god 🙂

Og vigtigst af alt, så er alle velkomne. – Vi lover at holde den mest nørdede snak for os selv, så vi sikrer en hyggelig, sjov og, ikke mindst, velsmagende aften.
Smagesættet har en udsalgspris i vores butikker på over 2.200,-

Der vil som altid være skarpe tilbud på de enkelte vine på selve aftenen.

Sted:
Brdr. D´s Vinhandel
Østerbrogade 152
København Ø 2100

Tidspunkt:
24. oktober kl .18:30-20:30

Brdr. D’s har en mangeårig tradition for at afholde vinsmagninger. Ved hver smagning tager vi stilling til smageprogrammet og justerer løbende det, vi skal smage på. Vi har erfaret, at dette skaber mere dynamiske og levende smagninger, da de valgte vine altid er de bedste til lejligheden og dem, vi helst vil vise frem. Derfor løfter vi ikke sløret for smageprogrammet her. Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til Nikolaj på ng@dvin.dk.

Normalpris:
295,- 

Gratis fragt fra 12 flasker eller 1000 kr.

  • Hurtig levering
  • Sikker betaling
Indkøbskurv
Scroll to Top