HEAT 2: Sparkling Festival – København 26. september 20-22 2024

Torsdag den 26. september 2024 kl. 20.00-22.00

Til Sparkling Festival hiver vi proppen af de mousserede vine fra Europas bedste områder: Cava, Cremant, Spumante, Prosecco og kongen over dem alle – Champagne!

Fælles for dem alle er, at de dækker over den vel nok mest festlige form for alkohol. Helt i den ånd har vi sat os for at fejre boblerne og lavet en fest tilegnet kun til dem.

Med deltagelse af en bred vifte af vinproducenter fra nær og fjern åbner vi dørene til mest sprudlende vin-event – Sparkling Festival.

Nyheder vil sammen med de mere traditionelle bobler, blive præsenteret på bedste vis af en lang række professionelle repræsentanter og vinmagere fra de forskellige vinhuse. Så kig forbi og få en snak med vinproducenterne selv, og smag på 35 forskellige kvalitetsbobler.

Tid og sted:
Brøndsalen Frederiksberg Have. Brøndsalens store vinduer og høje loft, samt exceptionelle flotte beliggenhed skaber igen rammerne for et fantastisk arrangement.

Brøndsalen ligger centralt i Frederiksberg Have, lige for enden af Frederiksberg Allé. Den blev oprindelig bygget til borgerskabets indtagelse af stedets særligt sunde kildevand. Brøndkuren som den hed, foregik tidligt om morgenen og blev efterfulgt af en promenade i haven. Vi har skiftet vandet ud med vin og morgen ud med aften, men opfordrer stadig til en promenade i haven.

Husk der er begrænsede pladser til Sparkling Festival.

Vinproducenter på Sparkling Festival vil blive offentlig gjort her på siden løbende. Men som tidligere års udsolgte event, kan vi godt garantere at det bliver et sprudlende hold!

Dette er billet til København 26. September 2024 – Heat 2 fra 20.00-22.00

OBS. Billetter refunderes ikke, og kan ikke ombyttes til andre varer. Vi tager forbehold for fejl i det skrevne samt ændringer.

Normalpris:
349,- 

Gratis fragt fra 12 flasker eller 1000 kr.

  • Hurtig levering
  • Sikker betaling
Indkøbskurv
Scroll to Top