- TYPE: Event
- Årgang:2024
Fransk vinsmagning – Østerbro 21. november 2024
Franske vine har en helt særlig plads i hjertet hos vinelskere verden over. Der er noget helt specielt ved at åbne en flaske vin fra Bordeaux, Bourgogne eller Champagne, som fremkalder minder om solrige vinmarker og omhyggelig vinfremstilling gennem generationer. Men hvad er det egentlig, der gør franske vine så eftertragtede? Hvad er det ved disse vine, der gør dem til noget helt særligt?
I vores smagning af franske vine tager vi dig med på en rejse gennem Frankrigs berømte vinregioner. Vi vil smage på ni udvalgte vine, der hver især repræsenterer deres område på allerbedste vis. Fra den rige og komplekse Bordeaux til den elegante og subtile Bourgogne, vil vi udforske de unikke karakteristika, der gør disse vine til nogle af de mest efterspurgte i verden.
Frankrigs vine er ikke bare kendt for deres kvalitet, men også for deres historie og tradition. Bordeaux-vinene, med deres kraftige og strukturerede smag, er ofte lavet på en blanding af Cabernet Sauvignon, Merlot og andre druesorter, der giver en dyb og kompleks vin. Bourgogne-vinene, på den anden side, er kendt for deres finesse og delikatesse, især når det kommer til Pinot Noir og Chardonnay. Champagne er selvfølgelig kendt for sine mousserende vine, der er synonymt med fest og fejring. – Men hvad med de up-and-coming vinområder som Loire eller Languedoc? Hvad kan de? – Og skal vi kun holde os til de ’gamle’ kendinge, eller kan man trygt bevæge sig uden for eksempelvis Bourgogne, hvis man skal finde en god Pinot Noir?
Så hvis du vil forstå, hvorfor franske vine har opnået deres legendariske status, og hvordan du kan finde din egen favorit blandt dem, er denne smagning noget for dig. Uanset om du er en erfaren vinelsker eller blot nysgerrig på at lære mere, vil denne aften give dig indsigt og nydelse i vinens forunderlige verden.
Kom og oplev magien ved franske vine, og tag del i en aften fyldt med smagsoplevelser og historier fra vinmarkerne i Frankrig.
Og vigtigst af alt, så er alle velkomne. – Vi lover at holde den mest nørdede snak for os selv, så vi sikrer en hyggelig, sjov og, ikke mindst, velsmagende aften
Smagesættet har en udsalgspris i vores butikker på over 2.200,-
Der vil som altid være skarpe tilbud på de enkelte vine på selve aftenen.
Sted:
Brdr. D´s Vinhandel
Østerbrogade 152
København Ø 2100
Tidspunkt:
21. november kl .18:30-20:30
Brdr. D’s har en mangeårig tradition for at afholde vinsmagninger. Ved hver smagning tager vi stilling til smageprogrammet og justerer løbende det, vi skal smage på. Vi har erfaret, at dette skaber mere dynamiske og levende smagninger, da de valgte vine altid er de bedste til lejligheden og dem, vi helst vil vise frem. Derfor løfter vi ikke sløret for smageprogrammet her. Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til Nikolaj på ng@dvin.dk.
Gratis fragt fra 12 flasker eller 1000 kr.
- Hurtig levering
- Sikker betaling