Fokus på: Cabernet Sauvignon – Frederiksberg d. 27. november 2025

Cabernet Sauvignon er ikke bare en drue. Den er blandt ‘de kongelige’ hos de røde vine. -Og den gemmer på flere ansigter, end man lige skulle tro. I denne smagning tager vi dig med op i gear – hvor kun de ambitiøse vinmagere og terroirs slipper gennem nåleøjet.

Vi skal opleve, hvordan Cabernet folder sig ud, når ambition, håndværk og ideelle vækstbetingelser går hånd i hånd. Fra overdådige og silkebløde vine fra topmarker i Californien, hvor sol, havbrise og gamle stokke skaber komplekse vine med dybde og varme — til ranke, aristokratiske udgaver fra Italiens bedste områder, hvor struktur og finesse går forrest, og hvor Cabernet får lov til at vise sit elegante og mere tilbagelænede udtryk.

Alle vine denne aften er nøje udvalgt blandt premium producenter, hvor intet er overladt til tilfældighederne.

Undervejs guider vi dig — helt uden vinsnobberi — gennem alt det, der gør en stor Cabernet stor. Fra aromaer af solbær, cedertræ og grafit til vinens evne til at ældes med ynde. Og ja, vi holder det nede på jorden, så alle kan være med.

Vi smager 9 premium vine, alle med hver deres historie og unikke udtryk. Dette er smagningen for dig, der allerede holder af vin — men nu vil tage dine oplevelser til næste niveau.

Perfekt som oplevelse for dig selv, eller som en gave til en, der virkelig sætter pris på vinens mest sofistikerede sider.

Og vigtigst af alt, så er alle velkomne. – Vi loveren hyggelig, sjov og, ikke mindst, velsmagende aften.

Der vil som altid være skarpe tilbud på de enkelte flasker på selve aftenen.

Sted:
Brdr. D´s Vinhandel
Rolighedsvej 9
1958 Frederiksberg

Tidspunkt:
27. november kl. 18:30-20:30

Husk smagningen foregår siddende, og at der er begrænsede pladser.

Brdr. D’s har en mangeårig tradition for at afholde smagninger. Ved hver smagning tager vi stilling til smageprogrammet og justerer løbende det, vi skal smage på. Vi har erfaret, at dette skaber mere dynamiske og levende smagninger, da de valgte vine altid er de bedste til lejligheden og dem, vi helst vil vise frem. Derfor løfter vi ikke sløret for smageprogrammet her. Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til os på info@dvin.dk.

Normalpris:
545,- 

Gratis fragt fra 12 flasker eller 1000 kr.

  • Hurtig levering
  • Sikker betaling
Indkøbskurv
Scroll to Top