- ALC: 13%
- TYPE: Rødvin
- CL: 75
- Land:Frankrig
- Årgang:2017
- Drue:100% Pinot Noir
- Område:Bourgogne
- Kommune:Volnay
Smags noter:
Kompleksitet, Saftig, Syre, Tannin rig, Vedholdende
God til:
Fjerkræ, Kalv, Okse, Vildt
Dufte:
Balsamisk, Jord, Kød, Mørke bær, Røg
Domaine Fagot Volnay 2017
Vanvittig Volnay med flere muskler end Arnold Schwarzenegger i sin storhedstid.
Heftig udtryksrig næse med røgede mørke bær, jordnoter, hakkekød, svampe, balsamico, peber og urter.
Helstøbt kraftig mund med maskuline tanniner og stilsikker syre. Røde koncentrerede skovbær og en krop, der er mere trimmet end selv de største fitnessfanatikere. Stort glas, stort vin!
Ind i mellem støder man på årgange, hvor jordbund, vejr og vineri går op i en højere enhed. – Fagots Volnay er sådan en vin. Bourgogne fra en producent, som gang på gang formår at overgå sig selv. Dét her er bare godt.
Fagot-familien har boet omkring Chassagne-Montrachet i Corpeau siden 1860. Familien har vin i deres blodårer og Jean-Charles Fagot er 3. generation i familien der dyrker vin i Chassagne-Montrachet. Jean-Charles har fulgt i sine forfædres fodspor ved at gå på ”Lycee Viticole de Beaune” (områdets prestigefulde vinskole), men har også haft en musisk karriere og bla. indspillet plader i Los Angeles. Da Jean-Charles vendte tilbage til sine rødder i midt 90´erne overtog han domænet fra sin far og grundlagde samtidigt restauranten ”Auberge de Vieux Vigneron”. På alle domænets parceller dyrkes jorden efter bæredygtige principper (lutte raisonée) og Fagots vine vinificeres traditionelt, naturligt og med 12 til 14 måneders lagring på fad i domænets kældre.
★★★★★ Houlbergs VinblogVed bordet hos Jean-Charles Fagot var den sidste vin også hans ældste i form af en 2017 Volnay, som jo ofte viser den feminine side af Côte de Beaune. Atter ikke så mange oplysninger om produktionen af vinen, men druerne kommer fra marker, der jo er passet lutte raisonée, altså efter bæredygtige principper og vinen er også vinificeret ganske traditionelt og efter endt gæring lagret 12 til 14 måneders på fade i domænets kældre. De ekstra år har allerede gjort noget ved duften, der næsten er overmoden med ældre teaktræ, gammelt træ, linolie og bare så fascinerende. Det kombineres med en frugt af kirsebær, måske lidt kirsebærtærte og lyse blommer, let peber, tør jord og krydderurter. Smagen virker også mere moden og dermed er vinen også blødere, men det er fortsat med bid, men 2017 er jo også fortsat ung endnu for sådan en vin. Der er friske jordbær, rabarber, en markant, store og tydelige tanniner, en frisk syre, der kommer sammen med mynte, timian, krydderier og røg.
Gratis fragt fra 12 flasker eller 1000 kr.
- Hurtig levering
- Sikker betaling