- Land:Frankrig
- Årgang:2020
- Drue:80% Grenache Noir, 20% Mourvedre
- Område:Cotes Du Rhone
- Kommune:Vacqueyras
Smags noter:
Blommer, Brombær, Cedertræ, Tobak, Urter
God til:
Grill, Lagrede/kraftige oste, Oksemørbrad
Dufte:
Brombær, Cedertræ, Peber, Solbær
Domaine Brunely Vacqueyras “Secrets de la licorne” 2020
Denne ikoniske vin hylder den adelige herre Pellegrin de Brunellis, som kæmpede for Paven i Avignon, da området blev angrebet i middelalderen. Som tak blev han belønnet med et våbenskjold, hvor enhjørningen er i centrum, samt ejerskabet af godset hvorfra vinen i dag laves. Vacqueyras’en "Secrets de la licorne" er derfor i dag signaturvinen for Domaine Brunely. -Og kigger man nærmere på etiketten, ser man da også en enhjørning (på fransk: ’licorne’) pryde våbenskjoldet.
Stokkene brugt til vinen er gamle - alle som én - og har groet på ’Garrigues’ plateauet mellem 50-80 år. Jorden er præget af Silica-kalksten, der i kombination med de gamle stokke fremtryller en meget koncentreret og terroir-drevet vin. Druerne håndsorteres og afstilkes meget omhyggeligt; kun det bedste beholdes. Mosten fermenteres ved lav temperatur i 20-30 dage med flere presninger for at optimere skind-most-kontakten og maksimere aromaerne. Vinen lagres delvist i egetræsfade og betontanke i 12 til 18 måneder, hvorefter den filtreres inden aftapning.
Vinen har en dyb rubinrød farve med et granatæblerødt skær. Næsen er intens, og dufter af Garrigues plateauetets særkende, nemlig fine krydderurter suppleret med et frugtigt touch af røde kirsebær. På ganen opleves en smuk rigdom med en sødme, der tilføjer charme, en tæt krop, faste tanniner og en lang, vedvarende afslutning.
Vinen kan nydes som ung, hvor især de frugtige, friske kvaliteter i vinen er fremtrædende. Har du tålmodighed til at gemme vinen, vil den aldres med ynde i hele 10-12 år. Gemmes vinen vil den samle større dybde og de frugtige ungdommelige noter vil gå fra at være friske, røde bær til at lede tankerne hen på blomme, tørrede søde druer, tobak og chokolade.
Domaine Brunely har været familieejet helt tilbage til 1400-tallet, det er altså historier og traditioner igennem mange år, der har sikret en høj kvalitet i mange år. I 1970’erne overtog Charles gården, og har brugt mange penge på at højne kvaliteten både ude på marken, men også i vineriet - og det kan virkelig smages.
91 points Houlbergs VinblogDen anden vin fra Domaine Brunely blev meget passende en Vacqueyras Les Secrets de la Licorne, som er fra 2020 årgangen. Som med den forrige vin, der har en hyldest til bedstefar Rémy Carichon, så har denne vin også en reference til en kendt person fra området, for navnet refererer nemlig til Lord Pellegrin de Brunellis, der selv kæmpede for paven i Avignon, da deres autoritet blev truet tilbage i middelalderen. Paven belønnede ham med et våbenskjold med enhjørningen såvel som noget jord og ejendomme. Vacqueyras Les Secrets de la Licorne er Domaine Brunelys ikonvin og den er lavet på 60% Grenache og 40% Syrah, som kommer fra 50-80 år gamle vinstokke. Druerne er håndsorteret, 100% afstilkede og der anvendes de allerbedste druer. De fermenteres ved lav temperatur i 20 til 30 dage med punchdown flere gange dagligt for at trække aromaer ud af skindet. Vinen lagres delvist på egetræsfade samt i betontanke i 12 til 18 måneder. Det filtreres inden aftapning. Denne er som lillesøsteren godt krydret, men det hænger langt mere sammen med dybe og meget landlige noter. Der er blommer, sorte kirsebær, brombær, engelsk lakrids, lakridskonfekt, tjære, lidt garvet læder og samtidig en lille sødme, som også binder tingene godt sammen. Men det er specielt i smagen, at vinen viser sig frem … er strikket rigtigt godt sammen med sødme, syre, bitterhed og tør frugt. Der er tranebær, blommer, noget citron og lemon … har nogle tørstoffer og alligevel virker frugten saftig. Der er runde tanniner, sødme, noget lakridsrod, fennikel samt kardemomme.
91 points VinexpressenDejlig tilbagelænet duft af jordbær, lakridskonfekt og et knæk af peber. Læg dertil et skvis af sorte oliven og appelsinskal toppet op med en lille lækker grønkrydring på toppen. Dejlig blød og medium koncentreret vacquyras med et fint syrefriskhed og elegance.