Domaine Brunely Vacqueyras “Les secrets de la licorne” 2022

Denne ikoniske vin hylder den adelige herre Pellegrin de Brunellis, som kæmpede for Paven i Avignon, da området blev angrebet i middelalderen. Som tak blev han belønnet med et våbenskjold, hvor enhjørningen er i centrum, samt ejerskabet af godset hvorfra vinen i dag laves. Vacqueyras’en “Secrets de la licorne” er derfor i dag signaturvinen for Domaine Brunely. -Og kigger man nærmere på etiketten, ser man da også en enhjørning (på fransk: ’licorne’) pryde våbenskjoldet.
Stokkene brugt til vinen er gamle – alle som én – og har groet på ’Garrigues’ plateauet mellem 50-80 år. Jorden er præget af Silica-kalksten, der i kombination med de gamle stokke fremtryller en meget koncentreret og terroir-drevet vin. Druerne håndsorteres og afstilkes meget omhyggeligt; kun det bedste beholdes. Mosten fermenteres ved lav temperatur i 20-30 dage med flere presninger for at optimere skind-most-kontakten og maksimere aromaerne. Vinen lagres delvist i egetræsfade og betontanke i 12 til 18 måneder, hvorefter den filtreres inden aftapning.
Vinen har en dyb rubinrød farve med et granatæblerødt skær. Næsen er intens, og dufter af Garrigues plateauetets særkende, nemlig fine krydderurter suppleret med et frugtigt touch af røde kirsebær. På ganen opleves en smuk rigdom med en sødme, der tilføjer charme, en tæt krop, faste tanniner og en lang, vedvarende afslutning.
Vinen kan nydes som ung, hvor især de frugtige, friske kvaliteter i vinen er fremtrædende. Har du tålmodighed til at gemme vinen, vil den aldres med ynde i hele 10-12 år. Gemmes vinen vil den samle større dybde og de frugtige ungdommelige noter vil gå fra at være friske, røde bær til at lede tankerne hen på blomme, tørrede søde druer, tobak og chokolade.
Domaine Brunely har været familieejet helt tilbage til 1400-tallet, det er altså historier og traditioner igennem mange år, der har sikret en høj kvalitet i mange år. I 1970’erne overtog Charles gården, og har brugt mange penge på at højne kvaliteten både ude på marken, men også i vineriet – og det kan virkelig smages.

Tilbud v/6 stk KUN:
159,95 
Normalpris: 239,95 
Spar: 480,- 
Normalpris:
239,95 

Gratis fragt fra 12 flasker eller 1000 kr.

  • Hurtig levering
  • Sikker betaling
,
Indkøbskurv
Scroll to Top