Bourgogne-smagning – Nygade d. 23. oktober 2025
Bourgogne er vinverdenens nervecenter, hvor små nuancer gør hele forskellen. Her handler det ikke kun om druen — men om hvor den gror. Côte de Beaune, Côte de Nuits, Village eller Premier Cru. Hvert område, hver mark og hvert plot har sin egen stemme, og netop derfor er Bourgogne en evig kilde til fascination.
Denne smagning er for dig, der allerede kender forskellen på Pinot Noir og Chardonnay — men som vil tættere på forståelsen af, hvordan terroir og producentvalg kan løfte vinene fra det gode til det ekstraordinære.
Vi smager os igennem 9 nøje udvalgte vine fra både de hvide og røde discipliner — fra friske, sprøde Chardonnay’er i Côte de Beaune til delikate og raffinerede Pinot Noir’er fra Côte de Nuits. Vinene er valgt med fokus på at vise bredden i Bourgogne, så du efter aftenen står stærkere, når du næste gang skal vælge mellem kommuner, marker og producenter.
Det bliver nørdet — men i øjenhøjde. Ingen tørre foredrag, men en aften, hvor vinene og deres historier er i centrum.
Hvis du vil blive skarpere på Bourgogne, og lære at skelne mellem dygtige og virkelig dygtige producenter, er denne smagning lige til din kalender.
Men vigtigst af alt, så er alle velkomne. – Vi lover en hyggelig, sjov og, ikke mindst, velsmagende aften.
Der vil som altid være skarpe tilbud på de enkelte flasker på selve aftenen.
Sted:
Brdr. D´s Vinhandel
Nygade 33
8600 Silkeborg
Tidspunkt:
23. oktober kl. 18:00-20:00
Brdr. D’s har en mangeårig tradition for at afholde smagninger. Ved hver smagning tager vi stilling til smageprogrammet og justerer løbende det, vi skal smage på. Vi har erfaret, at dette skaber mere dynamiske og levende smagninger, da de valgte vine altid er de bedste til lejligheden. Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til os på info@dvin.dk.
Gratis fragt fra 12 flasker eller 1000 kr.
- Hurtig levering
- Sikker betaling
Relaterede varer
-
Gavekort webshop
Produktet er udsolgt
Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden