Bodega Casas De Moya “Tibo” Sweet Rose 2023

De Moyas ’Tibo’ Sweet Rosé er en bemærkelsesværdig vin, der trækker sin karakter og elegance fra Bobal-druen, kendt for sin prominens på de sand- og kalkholdige højdedrag i Utiel-Requena, Spanien. Dette unikke terroir, hjemsted for De Moya, bidrager til at frembringe en vin med en distinkt profil. Bobal, der er den tredjemest plantede rødvinsdrue i Spanien, er berømt for sin frugtige smag, bløde tanniner og fløjlsagtige afslutning, hvilket gør denne rosé til noget ganske specielt. Vinen opnår sin indbydende lyse laksefarve og forførende duft af hindbær og passionsfrugt gennem en kort skalkontakt. Smagspaletten, rig på nuancer af hindbær, granatæble og grapefrugt, tilføjer en imponerende fylde og harmonerer smukt med den lange, aromatiske eftersmag, der afrundes med en fin frugtsyre. ’Tibo’ Sweet Rosé har en restsukkerkoncentration på 12g/l, hvilket placerer vinen i den såkaldte ’off-dry’-kategori (halvsød på dansk). Dette medfører at vinen næsten stiller sig selv på terrassebordet, da drikkevenligheden er helt gennem taget. Den lette sødme kombineret med en frisk syre og tonsvis af frugtnoter gør ’Tibo’ Sweet Rosé til et pokkers forførende glas i solskinnet.

De Moya er et ungt, familieejet vineri i Utiel-Reguena regionen vest for Valencia i Spanien. I 2012 rykkede Yves og Sofie Laurijssens og deres tre børn teltpælene op og flyttede fra Belgien til Spanien. Nu skulle der laves vin på lokale druesorter fra gamle stokke.

Herhjemme skal vi være glade for at familien Laurijssens ikke har læst de belgiske og spanske oversættelser af Janteloven. For det kræver mod at starte et lille vineri op i et område domineret af store industrielle vinproducenter, konventionelle rismarker og gartnerier. Selvom De Moya er et ungt hus, er Yves og Sofie allerede nu lykkedes med at lave veldrejet vin, der både har kompleksitet og karakteristisk spansk nerve. Kvalitetsmæssigt er De Moya derfor på fuld højde med vinerier i nogle af Spaniens mest berømte (og langt dyrere!) vinregioner.

Druerne kommer fra gamle marker i vinregionerne Alicante, Utiel-Requena og fra bjergene omkring Valencia, som de henter ned til vineriet i den lille by Casas de Moya 40km vest for Valencia. Her dyrkes der traditionelt og bæredygtigt på de små marker, der har ligget der i menneskealdre. Det smukke sammenspil mellem gamle marker og vinstokke, og moderne vinfremstillingsmetoder indfanger essensen af området, og det skaber rige og karakterfyldte vine.

Tilbud v/6 stk KUN:
99,95 
Normalpris: 129,95 
Spar: 180,- 
Normalpris:
129,95 

Gratis fragt fra 12 flasker eller 1000 kr.

  • Hurtig levering
  • Sikker betaling
Indkøbskurv
Scroll to Top