• Login
  • Kontakt
  • INDKØBSKURV 0 FLASKER • IALT 0,00 DKK
  • FRI FRAGT OM 2000,00 DKK / 24 FLASKER

Indkøbskurv

Du har 0 varer i din kurv
Brdr. D's Vin
Brdr. D's Vin

Hvidvin tilbud

  • Maria Bonita Vinho Verde, Portugal 2016

    Maria Bonita Vinho Verde, Portugal 2016

    Moderne Vinho Verde (”grøn vin”) udnytter vintypens potentiale for præcise, mineralske vine med fin citrusduft og læskende karakter. I dygtige hænder kan en vellavet Vinho Verde forveksles med tør, tysk Riesling blot til en tredjedel af prisen! 

    Maria Bonita er et kanon bud på en elegant og frisk version fra vinmagerne João Silva e Sousa og Francisco Baptista. I deres hænder bliver den lokale drue Loureiro, der gror på en undergrund af granit, til én af verdens mest læskende vintyper. Ved vinificeringen bliver druerne afstilket, derefter presset i en pneumatisk presse og gennemgår en forlænget maceration under kontrolleret temperatur. Resultatet er en intens aromatisk vin, med citrusnoter, fantastisk friskhed og velafbalanceret syre.

    Berlingske skriver:

    ★★★★☆☆
    "Frisk og livlig med en lille tone af knap moden fersken og grønne blade. Slank og typisk vinho verde, som burde få sig en renæssance. Fire pæne."

    TILBUDPRIS V/6 stk. KUN
    59,95
    Pris: 79,95
    SPAR KRONER 120,-
  • San Giorgio Pinot Grigio Delle Venezia 2016

    San Giorgio Pinot Grigio Delle Venezia 2016

    Frisk, sprød og frugtdreven Pinot Grigio, som høstes i områderne Verona og Treviso. Druerne bliver skånsomt mast ved ankomsten til vingården og gennemgår en kold skindmacerering i nogle dage for at fremme frugt- og aromaekstrakt. Derefter bliver druerne presset, og mosten gæres på temperaturregulerede (16-18 grader) rustfrie ståltanke. Efter endt gæring får vinen lov at bundfælde på tank, inden den aftappes.

    Det er friskhed, aroma og frugtkarakter, som prioriteres i denne vin, og den er også umiddelbar, sprød og meget delikat i både duft og smag. Her finder man toner af citrusfrugter, abrikos og blomster, som vil matche forretter med salat, skaldyr og de fleste retter med dampet fisk, pasta eller risotto med skaldyr, fisk, fjerkræ og kalv.

    TILBUDPRIS V/6 stk. KUN
    59,95
    Pris: 84,95
    SPAR KRONER 150,-
  • Le Cirque Blanc Tautavel Roussillon 2015

    Le Cirque Blanc Tautavel Roussillon 2015

    Melon, ananas og kaprifolie. Saftig, saftig og med utrolig flot mineralitet. Sydfrankrig i topgear - Outstanding, siger Parker og kaster 90 point i Tautavel-vinbøndernes retning.

    Le Cirque Blanc IGP er lavet på Grenache Gris. Den har en helt utrolig saftighed, flot balance og aromaer af moden melon, pære, kaprifolie, lidt røg og en meget, meget fornem mineralitet med salte undertoner.

    ParkerI found Le Cirque’s 2014 Côtes Catalanes Grenache Gris to be outstanding, with lots of citrus, dried pineapple and rocky nuances, medium-bodied richness, and a fresh, crisp, juicy feel on the palate. It’s a great value to drink over the coming year or two.

    TILBUDPRIS V/6 stk. KUN
    64,95
    Pris: 84,95
    SPAR KRONER 120,-
  • Le Cirque Rosé Tautavel Roussillon 2016

    Le Cirque Rosé Tautavel Roussillon 2016

    Saftig, bærduftende rosé med strejf af urter. Højrød og frisk i stilen. Sydfrankrig i topgear - Parker skriver "an amazing value"! Anmelderne var vilde med sidste årgang:
    6 Stjerner i Finansbureauet og 5 stjerner i Vinavisen.dk

    Vignerons Tautavel er et ultraambitiøst kooperativ i Roussillon. Ikke langt fra Perpignan og omgivet af klipper ligger de vinmarker med oldgamle vinstokke, som er hele hemmeligheden bag Tautavels (eller rettere Tautavel Vingrau, som de hedder efter at have slået sig sammen med nabobyens kooperativ) formidable vine.

    Udover de gamle vinstokke - gennemsnitligt 40 år, men nogle er op til over 100 år gamle - dyrkes markerne bæredygtigt med minimal intervention, høj biodiversitet og der høstes med meget lavt udbytte. Le Cirque Rosé IGP 2015 er lavet på Grenache Noir og Gris og en smule Syrah. Saftig med sure kirsebær, søde rabarber og en meget, meget fornem mineralitet med salte undertoner. Åh ja, lige til terrassen, sommerhuset, altanen, parken.... Om sidste årgang:
    6 Stjerner Finasbureauet.dk
    Delikat fransk rosévin i tør stil med stor friskhed og krydrede toner tilsat lidt jordbærsødme i eftersmagen. Lækker sag. 5 stjerner Vinavisen.dkVellavet rosé på druerne Grenache, Syrah og Mourvèdre. Den har en frisk og mild smag med noter lidt i retning af rabarber. God til lettere retter eller som terrassevin. 

    TILBUDPRIS V/6 stk. KUN
    64,95
    Pris: 84,95
    SPAR KRONER 120,-
  • Jobs Peak, Chardonnay, 2014

    Jobs Peak, Chardonnay, 2014

    Vinen er fremstillet på 100% Chardonnay. Vinen gæres ved lav temperatur på ståltank for at bevare den friske og intense frugt. Vinen har Chardonnays klassiske, cremede karakter og samtidig en flot struktur, hvor nuancer af citrusfrugter og grønne blade giver en flot modvægt til fedmen.

    TILBUDPRIS V/6 stk. KUN
    49,95
    Pris: 89,95
    SPAR KRONER 240,-
  • Villa Aix, Provence Rose  2016

    Villa Aix, Provence Rose 2016

    Villa Aix Rosé er en rund, let og harmonisk vin med den smukkeste lyse pink farve. Vinøs, delikat, forførende og den perfekte følgesvend til sommernætter, frokost i naturen og grill på stranden. Den dufter af forårsblomster med en frisk, spændstig og floral smag.

    Villa Aix Rosé er lavet på en blanding af Grenache (60%), Cinsault (35%) og Syrah (5%). Grenache giver kraft til vinen med elegante aromaer og røde bær. Cinsault, en drue der originalt kommer fra Provence, tilfører vinen friskhed, elegance og et ”fruity touch”, mens de små sorte Syrah druer giver vinen sin karakteristiske farve. Villa Aix Rosé produceres i hjertet af ”rosé-land” Coteaux d'Aix-en-Provence, fra vinstokke der vokser på ler- og kalkholdige parceller.

    TILBUDPRIS V/6 stk. KUN
    84,95
    Pris: 99,95
    SPAR KRONER 90,-
  • Jules Rosé Provence 2015

    Jules Rosé Provence 2015

    Frisk, sprød og forførende rosé fra Provence. Fersken, vilde jordbær, grapefrugt og lime + en fin mineralitet!

    Lige vest for Nice, i hjertet af Provence, laver familien Faulkner vin på lige knap 24 hektar beplantet med gamle, udsøgte vinstokke.
    Opskriften er simpel - lokale druesorter, ofte de særprægede og glemte af slagsen, der virkelig giver vinene personlighed, håndplukning af alle druer, lave hektarudbytter og fantastiske sydvendte skråninger i et par hundrede meters højde. Det giver vine, der er i den sydfranske elite!
    Jules Rosé Côtes du Provence er opkaldt efter ejeren, Julian Faulkner. Frisk med duft af bærrene fra barndommens kolonihave parret med moden grapefrugt, limeskal og saftig fersken. Lavet på grenache og cinsault. Genial vin, lige til at drikke i store slurke! 

    TILBUDPRIS V/6 stk. KUN
    84,95
    Pris: 109,95
    SPAR KRONER 150,-
  • Vina Porta Sauvignon Blanc Reserva Chile  2013

    Vina Porta Sauvignon Blanc Reserva Chile 2013

    Viña Porta er blandt Chile’s mest nyskabende vinproducenter, og står som hovedkraft for den nye generation af terroirvine i Chile. Grundidéen hos vinmager Ana Lorena Salomó er at lave vine, der afspejler hver enkelt drues udtryk i de forskellige markområder i Chile.

    Viña Porta har eksisteret siden 1954 men det var først i 1991 at de begyndte at aftappe under egen etiket. Siden er det gået stærkt. Rigtig stærkt. Porta producerer i dag et bredt sortiment af både rødvine og hvidvine fra markbesiddelser i alle Chiles vigtige vinområder fra Aconcagua i nord til Bío-Bío i syd.

    TILBUDPRIS V/6 stk. KUN
    79,95
    Pris: 119,95
    SPAR KRONER 240,-
  • Wagner-Stempel Riesling Rheinhessen 1 Liter  2016

    Wagner-Stempel Riesling Rheinhessen 1 Liter 2016

    Riesling fra Daniel Wagner, der i dag driver den 13 ha. store vingård, som han overtog efter sin far i 1993. I perioden siden han overtog, har han udviklet vingården til i dag at være blandt Tysklands bedste og mest anerkendte, med fremragende produktion af både hvidvin og rødvin.

    Derfor kan det ikke undre at Daniel Wagner i 2009 er blevet kåret til "Aufsteiger des Jahres" i den tyske udgave af Gault Millau, hvor han samtidig også er blevet tildelt sin fjerde drueklase. Denne gives til producenter, i kategorien "Deutsche Spitze" - lige under "Weltklasse". Allerede i 2007 var den førende tyske vinguide Eichelmann ude med samme prædikat: "Aufsteiger des Jahres". Apropos prædikater, så er Wagner-Stempel (naturligvis) medlem af VDP (Verband Deutcher Prädikat und Qualitätsweingüter)

    Riesling Trocken er en klasisk, frisk Riesling, med et let petroleumspræg et lille stik på tungen. Smagen er fyldig, elegant og afsluttes med en lang sprød citrus eftersmag. Herligheden er i øvrigt med skruelåg. 

    TILBUDPRIS V/6 stk. KUN
    99,95
    Pris: 129,95
    SPAR KRONER 180,-
  • Wagner-Stempel Riesling Trocken Rheinhessen  2015

    Wagner-Stempel Riesling Trocken Rheinhessen 2015

    Daniel Wagner er i 2009 kåret som "Aufsteiger des Jahres" i den tyske udgave af Gault Millau, hvor han samtidig også er blevet tildelt sin fjerde drueklase. Denne gives til producenter i kategorien "Deutsche Spitze". i Vinavisen i tidligere årgang.

    Daniel Wagner driver i dag den 13 ha. store vingård, som han overtog efter sin far i 1993. I perioden siden han overtog, har han udviklet vingården til i dag at være blandt Tysklands bedste og mest anerkendte, med fremragende produktion af både hvidvin og rødvin.  Derfor kan det ikke undre at Daniel Wagner i 2009 er blevet kåret til "Aufsteiger des Jahres" i den tyske udgave af Gault Millau, hvor han samtidig også er blevet tildelt sin fjerde drueklase. Denne gives til producenter, i kategorien "Deutsche Spitze" - lige under "Weltklasse". Allerede i 2007 var den førende tyske vinguide Eichelmann ude med samme prædikat: "Aufsteiger des Jahres". Apropos prædikater, så er Wagner-Stempel (naturligvis) medlem af VDP (Verband Deutcher Prädikat und Qualitätsweingüter) Riesling Trocken 2012 er en klasisk, frisk Riesling, med et let petroleumspræg et lille stik på tungen. Smagen er fyldig, elegant og afsluttes med en lang sprød citrus eftersmag. Herligheden er i øvrigt med skruelåg. 

    Om tidligere årgang:

    Tør og let hvidvin med fint krydderi, god frugt og en syre, der gør den til en madvin mere end en terrassevin. Flasken har skruelåg.

    Vinavisen.dk

    TILBUDPRIS V/6 stk. KUN
    109,95
    Pris: 139,95
    SPAR KRONER 180,-
  • Domaine Zinck Riesling Portrait Alsace 2014

    Domaine Zinck Riesling Portrait Alsace 2014

    Mmm, Philippe Zincks mineralske, ranke øko-Riesling fra sydvestvendte skråninger. Saltsyltet citron, æble, lilje, våde sten og en frisk syre. En vin med både kraft og elegance. Philippe vandt Decanter International Award 2014.

    Vi er vildt glade for at have fået den prisvindende* Alsace-vinmager Philippe Zinck i stald. Hans familiegård ligger i en af Alsaces smukkeste byer, Eguisheim ikke langt fra Colmar og med Vogesermassivet som baghave. De 20 hektar marker med alt fra lerede til vulkanske jorde dyrkes 100% økologisk og Philippe hader al kunstig manipulation i kælderen, men foretrækker at lade vinene tale deres tydelige terroir-sprog.

    TILBUDPRIS V/6 stk. KUN
    109,95
    Pris: 139,95
    SPAR KRONER 180,-
  • Smoking Loon Steelbird Chardonnay Californien 2015

    Smoking Loon Steelbird Chardonnay Californien 2015

    Steelbird Unoaked er en helt speciel Chardonnay, helt fri for træ, frisk og sprød med udtalte noter af melon, pærer og nyhøstede Granny Smith-æbler.
    ★★★★★★ Finansbureauet

    ★★★★★ Vinavisen.dk

    Best value - Wine Spectator

    I Californiens Central Coast-område på strækningen mellem Los Angeles og San Francisco har man længe rivaliseret det dyrere og mere kendte Napa Valley mod nord. Redskaberne har været et utrolig varieret klima, der både leverer kølige zoner til Pinot og Chardonnay, men også varme til Rhônedruer og den allestedsnærværende Cabernet, samt ikke mindst en vinøs guldgrube i form af marker med gamle Zinfandelstokke, der ofte gror som fritstående buske. Disse bærer druer i suveræn kvalitet, der med så lidt manipulation som muligt finder vej til bl.a. Smoking Loons nydelsesfulde version, hvor druerne kommer fra de to områder Paso Robles og Lodi. Smoking Loon er smagen af Californien på flaske, hvor nærheden til havet og det varme, men omskiftelige vejr virkelig gør sig gældende.
    Steelbird Unoaked er en helt speciel Chardonnay, helt fri for træ, frisk og sprød med udtalte noter af melon, pærer og nyhøstede Granny Smith-æbler. Medium fyldig, indslag af citrus og ananas der kommer hele vejen rundt i en cremet, koncentreret og luftig finale. Flot flot Chardonnay og en formidabel ledsager til mad, men fungerer ligeså fint uden.

    ★★★★★★ Finansbureauet.dkFrisk og overraskende sprød californisk Chardonnay med klassiske noter af eksotisk frugt i både næse og mund og med et strejf af såvel citrus som fersken i den lange elegante eftersmag. Super køb til prisen.

    ★★★★★ Vinavisen.dk"Unoaked" står der på etiketten - denne hvidvin har altså ikke ligget på eg. Den har da også en let, frisk og ren smag af druen Chardonnay. Tør, fin krydring og en lille druesødme. Flasken har skruelåg.

    "Best Value" Wine Spectator“This clean, refreshing and complex white features a vibrant core of lemon-lime and green apple flavors...

    TILBUDPRIS V/6 stk. KUN
    109,95
    Pris: 139,95
    SPAR KRONER 180,-
  • Petra Unger Ziesselrain Grüner Veltliner Kremstal, Østrig 2016

    Petra Unger Ziesselrain Grüner Veltliner Kremstal, Østrig 2016

    ★★★★★ Vinavisen.dk

    ★★★★★ Finansbureauet

    ★★★★★ Ekstra Bladet

    Petra Ungers fremragende evner kan direkte smages i denne eminente Veltliner, der bugner af modne pærer, pink grape og hvid peber. Klassevin!

    "Aroma, friskhed, syre – foruden ung blomst, vanille og en lang, blød eftersmag med fine drys af forsigtig anis. Rigtig nydelig og kompleks Grüner Veltliner, hvis kodeord er friskhed og syre – derfor er det også en fortrinlig og alsidig madvin. Ilt den 10 min.", Henrik Oldenburg

    Petra Unger er forholdsvis ny i Kremstal (1999), men er allerede definerende i området. Hendes vinmarker er placeret på begge sider af Donau på kanten af Kremstal ved begyndelsen af Wachau. Hun har andele i vinmarker med så prominente navne som Oberfeld, Gottschelle, Fuchaberg, Hintere Point, Zellerkreuz og Gaisberg. Det er stejle, knoldede marker, der kaster vine med tårnhøj mineralitet af sig. Nætterne er kølige og Donaus nærhed regulerer varmen fantastisk. Ungers "Zieselrain" er på Østrigs nationaldrue Grüner Veltliner, og er nøje udvalgte druer fra markerne Oberfeld, Katzengraben, Hintere Point, Obere Point og Gottschelle. Vinen er fyldt med friske og syltede pærer, mandelskind, hvid peber, flot og rank syre og tydelig mineralitet. Lagret på rustfri stål.

    Henrik Oldenburg: "Aroma, friskhed, syre – foruden ung blomst, vanille og en lang, blød eftersmag med fine drys af forsigtig anis. Rigtig nydelig og kompleks Grüner Veltliner, hvis kodeord er friskhed og syre – derfor er det også en fortrinlig og alsidig madvin. Ilt den 10 min."

    ★★★★★ Vinavisen.dk
    En meget lækker hvidvin med en frisk, let cremet og blød smag - typisk Veltliner og god kvalitet.

    ★★★★★ Finansbureauet.dk
    Grüner Veltliner fra Østrig (hvad ellers) med artiskok og grape i næsen, indbydende mund med frisk syrebid, grønne æbler og lime og besnærende eftersmag med mineralsk præg. Flot vin

    ★★★★★ Ekstra Bladet
    Intens i duften med græs og citrus. Pæn syre men masser af frugt i smagen. Velbalanceret med en lang let krydret afslutning

    TILBUDPRIS V/6 stk. KUN
    119,95
    Pris: 139,95
    SPAR KRONER 120,-
  • Jakob Jung Riesling Trocken 100 cl, Rheingau 2015

    Jakob Jung Riesling Trocken 100 cl, Rheingau 2015

    Én hel liter tør, sprød, velduftende og gudeskøn Riesling fra topvinmageren Alexander Jung. Over 200 års erfaring samt nogle af de bedste marker i den historiske vinby Erbach lader sig også smage i husets standardcuvée. Tidligere årgang fik 2 x ★★★★★ fra Avisen.dk & Vinavisen.dk.

    Med andele i nogle af områdets bedste marker samt en uhyre omsorg for hver enkelt vinstok er det ikke mærkeligt, at Jakob Jung ligger helt fremme blandt Rheingaus bedste producenter. Så sent som i september 2010 fik huset som det eneste to flotte andenpladser ved verdens største rieslingkonkurrence, Best of Riesling 2010. I konkurrencen deltog næsten 2000 andre vine, så der er med andre ord tale om et overordnet uhyggeligt højtkvalitetsniveau for husets vin!e Husets vine, lavet af nyeste generation Alexander Johannes Jung, er et møde mellem et årtusinds vinhistorie og moderne vinmageri.

    Vinene er ekstremt vellavede, præcise og med den balance mellem frugt og mineralitet, som næppe mestres på lignende niveau nogetsteds i verden. Husets basisriesling er mønstereleven i prisklassen med hjemmearbejdet til UG, vandkæmmet frisure og et æble til læreren. Men med Alexanders suveræne greb om Riesling-druens sjæl, er der også et uslebent og tøjlesløst element i vinen, der aldrig kommer til at kede. Vis os en Riesling i denne prisklasse , der er ligeså vellavet og overbevisende!

    Om tidligere årgang:
    Avisen.dk UGENS BEDSTE VIN & 5 stjerner

    En helt igennem skarp vin. Typisk Riesling med mineralitet og en typisk duft af petroleum i næsen. Det afskrækker ikke. Tværtimod er det en utrolig flot duft. 


    Vinavisen.dk 5 ud af 5 stjerner
    Frisk hvidvin med et næsten "transparent" billede af Riesling-druen. God frugt med citrus og blomster. Flasken har skruelåg.

    Debedstevine.dk

    Rank kølig citrusfrugt med lidt grannåle, røg og solid mineralitet med petroleum og diskret sødme – ren og delikat ret let frugt - frisk med pæn saftighed og ok syre – medium fylde og styrke – god frugtbaseret eftersmag og et touch mineralitet.

    TILBUDPRIS V/6 stk. KUN
    119,95
    Pris: 139,95
    SPAR KRONER 120,-
  • Rock Ferry Sauvignon Blanc New Zealand 2014

    Rock Ferry Sauvignon Blanc New Zealand 2014

    Sommersol og livsglæde på trekvartlitersflaske! Cool elegance fra syngende sauvignon blanc - høstet fra to af Rapauras bedste marker, dyrket 100% økologisk med smuk, vibrerende tropisk frugt som hovedtone, bakket op af fennikel, blomster og en grøn tone af nyslået græs. En fremragende sommervin, hvor en del af mosten vildgæres i egefade og giver en ekstra dybde og personlighed til en i forvejen no nonsense-vin. 

    Tom Hutchinson havde overværet vinproduktionen på nogle af de bedste domæner i Frankrig, da han umiddelbart efter årtusindskiftet vendte tilbage til New Zealand for at lave vin i Marlborough. Vin, der tog udgangspunkt i en ægte terroir-filosofi, hvor så lidt rumsteren rundt i vineriet er idealet, så vinmarkens egen karakter får lov at skinne. Først økologisk og i dag biodynamisk uden brug af kulturgær og med lav svovling er de vine, Tom laver sammen med vinmageren Allan, rene udtryk for et de unikke dyrkningsforhold, der findes i området. Løsjord med silt og mineraler giver vibrerende smukke vine, der er eminente til mad.

    TILBUDPRIS V/6 stk. KUN
    89,95
    Pris: 139,95
    SPAR KRONER 300,-
  • Nik Weis Urban Riesling Mosel 2015

    Nik Weis Urban Riesling Mosel 2015

    Bum! Et brag af en riesling fra Mosels fyrtårn Nik Weis, den sollune skifers besynger fra St-Urbans Hof, der med hat og gummistøvler får rieslingdruerne til at synge nær Mosels bredder. Her stammer druerne fra Mehring, hvor hans svigerfar bor, og på basis af det perfekte råmateriale fra pragtåret 2015 har Nik drejet en vin uden brug af tilsat gær, uden anden klaring end den tyngdekraften leverer og uden at gøre stort andet, end hvad hans forfædre altid har gjort. Resultat: Ægte terroir-riesling med et ultraharmonisk forhold mellem syre og sødme (15 gram pr liter). Læskende og frisk med kun 10% alkohol. Genial sushivin? Jatak!

    Det er flydende kulturarv, det her! Nik Weis ligner hvad han er: En sund mand i sin bedste alder med sans for hvornår noget smager godt. Spørger man ham selv, bor og arbejder han i verdens sande centrum, en ubesværet spytklat fra Mosel-floden. Som tredje generation på St Urbans-Hof i Leiwen forvalter han en betydelig tradition og kultur, der viser sig fra de dagligdags rieslingvine og til de eksklusive søde vine fra de navnkundigste marker. Fingeraftrykket fra Nik er florlette og ubesværede vine, der bare skyller ned og hvis duft af pære, hvide blomster og skifer man alligevel kan forsvinde i en hel aften. Mindst 20 gange har St Urbans-Hof fået 94 point eller derover af Parker og ligger i den absolutte, tyske elite.

    TILBUDPRIS V/6 stk. KUN
    99,95
    Pris: 139,95
    SPAR KRONER 240,-
  • Domaine Bott-Geyl Pinot Gris Les Éléments, Alsace 2013

    Domaine Bott-Geyl Pinot Gris Les Éléments, Alsace 2013

    Imponerende pinot gris fra perfektionisten Jean-Cristophe Bott fra Béblenheim! Biodynamik og virtuositet i skøn forening.

    93 Point Wine Enthusiast
    Dried apricot and dried pear vie for attention. The lifted quality of those dried fruit notes suggests richness but the palate remains firm and guided by zesty, citric freshness. Layered flavors convey candied angelica, vanilla and dried lemon zest, with glimpses of bitter fir honey before a clean, lasting finish.

    Jean-Cristophe Bott er en alsacisk cowboy, der tager chancer, høster sent og løber risici, hvor andre spiller mere sikkert spil. Svoren biodynamiker ligesom mentoren Zind-Humbrecht og det kan smages i vinenes utrolige intensitet. Altid inciterende nerve, markant personlighed og en fedme og fylde, der er balanceret af mineralitet, kridt og krydderi.
    'Les Elements' er frisk og fyldig, men med en enestående intensitet. Mandarin, fersken, lilje, en urteagtig undertone og et salt, delikat præg, som kun de bedste biodynamikere kan mestre!

    TILBUDPRIS V/6 stk. KUN
    139,95
    Pris: 159,95
    SPAR KRONER 120,-
  • Domaine Begude Viognier Le Paradis, Limoux  2016

    Domaine Begude Viognier Le Paradis, Limoux 2016

    Domaine Begude er en 29 hektar stor familieejet ejendom med marker i 320 meters højde for foden af Pyrenæerne.

    Vi er i Limoux i det sydlige Frankrig, hvor vingården blev grundlagt i slutningen af det 16. århundrede (!) og i dag stadig dyrker det helt specielle terroir i området.

    ★★★★★★Finansbureauet

    "Kommentar: Super spændende hvidvin med let kandiseret næse, opulent mund med herbale noter, pæne mængder eksotisk frugt og intensiv eftersmag med præg af ristede nødder. En vin som man ikke støder på hver dag."


    Der er tale om elegante cool climate-vine, der får masser af struktur og mineralitet fra det kølige klima på skråningerne og den lange vækstsæson. Udbyttet holdes ekstremt lavt - under 20 hl/ha for de enkelte vines vedkommende! Domænet drives økologisk og der er uden den mindste tvivl tale om forrygende vine til spotpris.

    Le Paradis er lavet på 100% Viognier. Vinen er fra husets mest sydvendte mark og har været på franske fade. Vinen vil gå genialt i spænd med grillede fiskeretter eller bare som aperitif.

    Ekstra Bladet

    Viognier fra Sydfrankrig. Intens parfumeret i duften. Masser af blomster, licchi, tropisk frugt i smagen. Pæn koncentration med en krydret afslutning. Fire pæne stjerner.
    89 Point

    TILBUDPRIS V/6 stk. KUN
    149,95
    Pris: 169,95
    SPAR KRONER 120,-

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Nyheder og gode tilbud - direkte i din indbakke.

Indtast dit navn og email herunder

TILMELD NYHEDSBREV