Calvados fra 2005 fra den store mester. I særklasse med sprødt æble, citrus og frisk hø. Elegant!
Michel Couvreur var egentlig stoppet med at lagre Calvados, men vi har (stædigt)
spurgt, om det ikke kunne lade sig gøre alligevel, vel vidende at Michel Couvreur har de HELT rigtige kontakter i Calvados-området. Pludselig siger Mesteren en dag “Hvis I vil købe et HELT fad, har jeg lige smagt noget som er ret interessant”. Det var et fad Calvados fra 2005 (producenten røber han aldrig, men vi er i top fem. Eller tre!). Kvaliteten var enestående og lagringspotentialet i top, og nu er den tappet og på lager.
Her er sprødt, ikke-oxideret filippaæble, mandel, frisk hø, fløde, lilje og æbleblomster. Enorm intens, men ikke tung - beviset på, at calva også kan drikkes ung!
Om Michel Couvreur
Skotsk whisky. En ulasteligt klædt belgier. Kølige kældre i det franske vindistrikt Bourgogne. Nogen sammenhæng? Ja, så absolut - sammenhængen hedder Michel Couvreur. Couvreur begyndte i 1951 (!) som forhandler af de fineste
vine fra Bourgogne, men fra og med 1978 er det whisky, han har kastet sit perfektioniske sind over, og i dag er han en legende i whiskyverdenen.