Selvom Quinta da Pecas historie går helt tilbage til det tidlige 1900-tal er den moderne produktion i dag i højsædet. Quintaen, der ligger i Douro Superior området, er i dag en over 100 hektar stor ejendom. Markerne ligger i 200 til 550 meters højde over havet og afspejler et bredt udvalg af jorbundstyper og forskellige mikroklimaer. Hvert lille stykke land bidrager med sit helt særlige terroir. Det er derfor muligt for Quinta da Peca at fremstille komplekse og nuancerede vine med stor autenticitet. Quinta da Peca fremstiller ud over denne hvide port også både tawny, LBV og naturligvis Vintage Port.
Quinta da Peca Fine White laves på ren Malvasia Fina, der regnes for den bedste sort til netop hvid port. Gæringen foregår under temperatutkontrol for at sikre en frisk og nuanceret frugtsteuktur. Herefter lagrer vinen en kort periode i fade af slovensk eg. Vinens farve er let strågylden og den dufter lækkert af honning og tørrede frugter. Honningnoterne går igen i smagen sammen med nuancer af tørret frugt. Eftersmagen er meget lang og godt afrundet. Derfor er den ideel til aperitif eller eftermiddagsvin med lidt tørrede frugter til.