"Mus C" Domaine de la Graveirette, VdP Vaucluse 2010
Julien Mus er en af Rhonedalens unge fremstormende vinmagere. Siden han overtog faderens vinmarker i 1997 er det gået stærkt - og hele tiden med fokus rettet benhårdt mod basisarbejdet. Først skal druematerialet være i orden, dernæst vinifikationen - at markedsføringsmaterialet og salgsorganisationen måske halter lidt efter gør ikke så meget. Måske tvært imod - for priserne er stadig yderst rimelige, når man tager den ekstreme kvalitet i betragtning.
Efter overtagelsen af domainets 10 hektarer i 1997 gik Julien i gang med at forbedre materialet i markerne, og i 2005 var han nået så langt, at han kunne aftappe første årgang under eget navn - Domaine de la Graveirette. Siden er renoméet blevet manifesteret af blandt andet 93 Parkerpoints til hans Chateauneuf-du-Pape.
Vin de Pays de Vaucluse "MusC" er et fremragende eksempel på Juliens talent. Vinen er lavet 80% Marselan, (krydsning mellem Cabernet og Grenache), og 20% Grenache og viser sig som en muskuløs, tæt og stramt struktureret bombe med noter af vilde bær, lakrids og peber. Moderne Rhonevin - med gashåndtag!




(Avisen.dk) Tidligere årgang
""Sydfransk landvin med masser af frugt. Der er kælet for detaljerne selvom det er en landvin. Godt køb. Ugens bedste." John Iversen.
TILBUD V/6 STK 69,95