Cuvée Renaissance er blandt Cattiers mest luxuriøse cuvéer. Champagnen der altid er fra et Vintage år, er lavet af 40% Chardonnay, 40% Pinot Noir, og 20% Pinot Meunier. Druerne er udvalgt fra gamle stokke på specielle markafsnit.
Cuvée Renaissance viser en smuk gylden farve og dufter rent, mineralsk og blomstrende. I munden har den en elegant finesserig sprødhed med noter af citrus og et fyldigt, let ældet præg. Cuvée Renaissance har et fyldigt rundt mousse med god vedholdende eftersmag. Champagnen går som klassisk aperitif men kan også med lethed modstå retter med fisk eller lyst kød.
Cattier laver også Clos du Moulin.