Buriano, Toscana IGT, Rocca di Castagnoli 2005
Italiens vinhistorie udspringer fra Chianti. Intet andet område i Italien har så konsistent eksisteret som kvalitetsvinområde i så mange århundreder som det er tilfældet her omkring byerne Gaiole, Greve, Castellina og Radda, der alle ligger i det oprindelige Chianti-område, i dag samlet under DOCG'en Chianti Classico.
Den lille landsby Castagnoli i hjertet af regionen har været hjemsted for vindyrkning i omkring 1000 år - og det imponerende bygningsværk, der skuer ud over dalene har været i ejerforhold i stort set alle Toscanas navnkundige adelsfamilier.
I dag laver Rocca di Castagnoli nogle af områdets mest anerkendte vine - og dermed vine på sangiovesedruen, når den er bedst og mest autentisk. Nye metoder og tiltag koeksisterer med erfaring og respekt for terroiret.
Buriano er husets forrygende bud på noget så naturstridigt som en terroir-drevet cabernet sauvignon - altså en vin, der smager mere af Toscana end af cabernet. Det er til fulde lykkedes ved hjælp af lavt udbytte, omhu i tilvirkningen og et øje for vinens balance og harmoni. Buriano byder på mørk frugt, velstyret fad, noter af lakrids, kanel, vanille, kaffe og et delikat myntestrejf. Fremfor alt er det en vin i balance, hvor intet element får overtaget i harmonien. Meisterstück!
94 point Ropert Parker
"The 2005 Cabernet Sauvignon Buriano reveals a dark, baritone core of fruit, along with shades of grilled herbs, tobacco, leather and earthiness that add complexity and depth. There is a wonderful sense of centeredness and polish to the Buriano I find compelling. The oak is very nicely balanced as well. This could use another few years in bottle, but is already showing beautifully, with plenty of upside potential for the future. Interestingly, there is little varietal character here; the 2005 Buriano comes across as closer to Pinot Noir or Nebbiolo. It is strikingly beautiful just the same. Anticipated maturity: 2012-2025.
94 Point Gastro / René Langdahl Jørgensen
Julens kraftkarle, nødvendigvis bygget til at hamle op med karamelliserede kartofler, grønlangkål eller hylende syrligt-søde rødkål, fed and og brun skysovs, bliver for meget i længden. Nytårsaften stod i champagnes tegn og raffineret bordeaux eller hvad…? Her kommer en januaranbefaling, der ramte mig lige i hjertekuglen. Rocca di Castagnolis vine er generelt lidt op og ned, de rammer ikke plet hver gang, men lige nu rammer husets Buriano, ren cabernet sauvignon, plet. Placeringen i bakkerne sydøst for Radda er ikke kold, heller ikke varm og giver mulighed for at fremstille stærkt ranke og faste cabernet-vine. Jeg mindes ikke at have smagt så vellykket en Buriano fra Castagnoli – den er fuld af tobak, solbærsaft, koks og rust, den har varme og dybde, men alligevel super friskhed. Den er grønkrydret og struttende moden på samme tid – ligesom de bedste médoc, men smager meget mere af sin geografi end af druen. 94!
93 Point Vinbladet ( og 5 stjerner ud af 5 )
Kompleks duft, krydret, med solbær, kirdebær, lakrids, blyantstift og fine nuancer fra fad. Snerrende i munden med stor fylde, markeret moden tannin, og let krydret stor moden frugt, fin syre og lang eftersmag med en del fadpræg.
93 point & 5 ud af 5 Stjerner Vinforum.dk
Mørk rød farve. Intens duft af mørke bær, lidt læder, mokka, ristet træ. Mellemfyldig vin med lækker frugt og en smag, der er intens i det med flotte runde tanniner og en fin integreret fadlagring. Samtidigt har den god rankhed, der nemt hamler op med det lidt fedladne i fadet og frugten. Meget vellykket og i god balance. Topvin fra Toscana, der kan lagres!
5 ud af 5 Stjerner Vinavisen.dk
Stor, flot og "varm" rødvin, der åbner sig i glasset med frugtfylde og bløde, afrundede tanniner. Men allerede duften er en oplevelse. Til mad en stor nydelse
91 Point Debedstevine.dk
høj klasse på alle måder
Næse med elegant ægteskab mellem træ og mineraler – lidt i stiløvelse i fornem Bordeauxvin, hvad angår frugtkarakter og nydeligt krydderi med lidt tobakstoner og kultiveret egetræ – behersket styrke, men dejlig finesse – åben og tilgængelig, men vokser i detaljeringsgrad i glasset med tiden I munden en harmonisk og struktureret vin, der ikke leflet for sin nyder, men stiller krav om tid og opmærksomhed – mere subtilitet og elegance end råstyrke – veludviklet og med særdeles kultiveret helhedspræg og fornem tanninstruktur – moden frugt, der stadig er saftig, kompleks og frisk – lykkeligt stilistisk samliv mellem Italien og Frankrig – kræver absolut dekantering og god tid for at vise sine bedste sider – høj klasse på alle måder.
Pris v/6 stk. 279,95