Bott Geyl, Riesling 'Les Elements' 2010
Jean-Cristophe Bott har siden sin overtagelse af familiefirmaet i 1995 gået sejrsgang over det meste af verden. Domænet er ikke stort - kun 14 ha, men med en stor andel Grand Cru og lieu-dits. Druematerialet, som Jean-Cristophe har at gøre godt med, er altså af absolut topkvalitet.
I marken er han en alsacisk cowboy, der tager chancer, høster sent og løber risici, hvor andre spiller mere sikkert spil. Det giver hans vine en inciterende nerve, markant personlighed og en fedme og fylde, der altid er balanceret af mineralitet, kridt og krydderi.
For mange alsacaproducenters vedkommende skal man et stykke op ad kvalitetsstigen - ofte til Grand Cru-niveau - for at finde interessante vine. Hos Bott-Geyl sætter Jean-Cristophe en ære i at levere tårnhøj kvalitet fra basisniveau. Hans 'Les Elements'-serie er for dem, der vil smage sig vej gennem Alsaces fire store druer: Riesling, Pinot Gris, Gewurtztraminer og Muscat.
Riesling er en af denne verdens største hvidvinsdruer - selvfølgelig i sit hjemland omkring Rhinen, men også på den anden side af grænsen til Frankrig laves der riesling i verdensklasse! Jean-Cristophe Botts fortolkning af druen er suveræn, sprød og fyldig, kraftig og elegant på samme tid! Han er svoren biodynamiker og det kan smages i vinens utrolige intensitet.
Smagen er tør, klar og mineralsk med en ganske svag restsødme, der giver vinen den fornødne tyngde og balance. Bott-Geyl 'Les Elements' er dyrket på nogle af de bedste marker for Riesling omkring byen Riquewihr.
Vi har også Riesling fra Tyskland.
PRIS v/ 6 stk. 119,95