La Bastide Saint Vincent har været et familiedrevet vinbrug siden slutningen af 1800-tallet. Vinhuset ligger i hjertet af det sydlige Cotes du Rhône. Dette lille traditionsrige vinhus besidder 22 ha. vinmarker, spredt i nogle af de bedste områder. Alle husets vine har et tilfælles, nemlig den høje kvalitet, der kun opnås gennem et perfekt druemateriale, en meget talentfuld vinmager, håndplukning og et meget lavt hektarudbytte på omkring 30 hl. pr. ha.
Druerne til Côtes du Rhône Rouge er Grenache 70%, Mourvédre 20% og Syrah 10%. Druestokkene er minimum 25 år gamle, og giver sunde og koncentrerede druer. Duft og smag domineres af bløde og krydrede bærnuancer, der sammen med den harmoniske kraft giver en flot fylde og intens lang smag.
La Bastide Saint Vincent laver også Gigondas.