Svoltacarrozze Toscana IGT 2004

Med hjælp fra vinmageren fra Soldera (!) laver Isotta og Guilio Meoni svimlende smuk vin på kanten til Montalcino - præcis på den måde, som man har gjort i århundreder. Sangiovese Grosso, lidt Cabernet og lang tids lagring i slovensk eg. Naturvin næsten uden svovl og økologisk dyrket.

95 Point Ander Grøndahl
90 Point Vinhulen.dk

★★★★★ Finansbureauet

Vinmageren fra én af verdens fornemmeste vinhuse, Soldera i Montalcino, Nando Benassi, har et sideprojekt i udkanten af Brunello-byen Montalcino: Sammen med Giulio Meoni har han taget initiativ til et projekt, som drejer sig om at give så rent og lutret et billede af de toscanske bakkedrags potentiale som muligt ved udelukkende at dyrke økologisk, ikke tilsætte svovl eller andre kemier til vinen samt kun at lagre på store slovenske træfade, så vinens renhed ikke sløres af træsmag.

Resultatet er, at i dag laver Isotta og Giulio toscansk naturvin fra otte hektar vinmarker ikke langt fra Montalcino, alle placeret i højden og med pliocæn-undergrund. Der manipuleres ikke en tøddel, så vinene fremstår elegante, burgundiske og alligevel rige og fyldige med et væld af nuancer fra Sangioveses klassiske duftpalet af jord, kirsebær, campari, rust og salvie. Det her er den ægte Sangiovese - toscansk personlighed med aner tusind år tilbage i tiden! Prisen har vi banket helt i bund. 2004 er legendarisk i Toscana - uanet kompleksitet, masser af frugt og ukueligt terroir.  Silver Medal- internation Wine Challenge 2012

95 Point Anders Grøndahl

Bag det pudsige navn og den usædvanlige etiket gemmer sig et eklatant eksempel på, hvor godt Toscanas Sangiovese-drue klæder Bordeaux’ Cabernet Sauvignon. Og vice versa. Tæt vævet, aromatisk, kultiveret og elegant med masser af solbær, mørke kirsebær, mynte, viol, cedertræ, tobak, trøfler og kaffe. Perfekt moden netop nu. Vinen er endnu et bevis på det store potentiale i Toscana.

90 Point - Vinhulen.dk "Rødbrun. Duften har alder, og man kan tydeligt dufte, at vinen er moden med nuancer af solbær, kvas og krat på den gode måde, cigarkasse og tobak. Lækker duft. Smagen er rund, blød og fin med fuldmoden smagspalette og masser af solbær, cedertræ og cigarkasse i smagen, der fortsat har både frugt og syre i behold, mens tanninerne er blødt helt ud. Harmonisk og klassisk italiensk - fortsat med bid og nerve. En sjælden anledning til at smage 13 år gammel, fuldmoden vin. Lækker. 90 point."

★★★★★ Finansbureauet"Spændende moden toscaner med hele 13 år på bagen. Tæt næse med præg af våd skovbund og rund og blød mund med let sherrypræg og dominans af mørke bær pakket ind i sirlig røg. Skal drikkes nu."


HVAD SYNES DU OM VINEN?

Sender din rating...

4.5 ud af 5 stjerner - 4 stemme(r).

TILBUDPRIS V/6 stk. KUN
119,95
Pris: 179,95
SPAR KRONER 360,-