Introbaroloen fra Carlo og hans sønner er baseret på druer fra hele området, men med en imponerende gennemsnitsalder for stokkene! Saftighed er i højsædet og kun 20% nye fade får denne barolo, så der er tale om et lysere udtryk end cru'erne og en næsten fuldendt harmonisk vin. Måske én af de mest læskende og drikkeglade baroloer på markedet?'
OM ÅRGANG 2012, vi har skaffet et lille parti af årgangen før.
91 Point Vinhulen
★★★★★Ekstra Bladet
★★★★★Finansbureauet.dk
★★★★★ STATUS
Elio Altares nærmeste disciple i La Morra har altid været de to Revellobrødre Carlo og Lorenzo. Nu har de delt deres vingård op i to, så deres vinuddannede børn ikke skulle slås om rorpinden på det oprindelige domæne. Det betyder, at Carlo Revello e Figli med tiden skal drives af Carlos to sønner, Erik og Niklas (han er svensk gift), der har 7,5 hektar af La Morras bedste marker at boltre sig på. At dømme ud fra domænets vine i debutårgangen 2012 bliver det en succeshistorie af rang: Saftdrivende vine med dyb, ren og balsamisk frugt, cremethed fra fadbehandlingen og markerede, men raffinerede tanniner er husets - og Carlos - kendetegn.
OM ÅRGANG 2012, vi har skaffet et lille parti af årgangen før.
★★★★★Finansbureauet.dk
Kommentar: Fortrinlig Barolo, som med dens harmoniske og let drikkelige stil minder meget lidt om en Barolo. Et par år mere i kælderen vil ganske vist stadig gøre underværker, men munden lammes trods alt ikke af syre og tanniner, som det ellers ofte opleves med tilsvarende unge Barolo vine. Peber- og kirsebærintensiv næse og indsmigrende mellemfyldig mund med overraskende imødekommende tanniner og kontrolleret syre, som sammen med de delikate noter af mokka, trøffel og brombær får vinen til at fremstå som en særdeles vellavet sag.
★★★★★Ekstra Bladet
Sorte bær i duften. Tørt tanninbid, lakrids, bitre kirsebær, kamfer og vanilje i smagen. Pænt balanceret men bør ligge minimum 3-5 år endnu. 90 Point
★★★★★ STATUS
Her fornemmer man potentialet i de dyrere baoloer. Tanninerne er bastante, men der er langt mere krop, fylde og frugt i den komplekse smag af blommer, lakrids og træ. Dekanter gerne vinen seks timer før brug eller gem den 2 - 5 år.
91 Point Vinhulen.dkRubinrød og lys. Duften er mørk med blomme, lakrids, Lak/fernis og en blød runding med tertiære nuancer og en spids af eukalyptos. Smagen er blød og rund med blomme, lak/fernis, træ, lakrids og et pift af tertiære nuancer og en del træ, inden tanninerne sætter ind og tørrer. Kompakt lille fætter med greb i munden, kaskader af frugt og en jernnæve af tanniner og struktur - alt i balance. Kan til nød godt drikkes her i 2016 efter 4-6 timer på karaffel, men det anbefales at gemme vinen et par år, inden du nyder den.Virkelig en vin der gør indtryk.