• Login
  • Kontakt
  • INDKØBSKURV 0 FLASKER • IALT 0,00 DKK
  • FRI FRAGT OM 2000,00 DKK / 24 FLASKER

Indkøbskurv

Du har 0 varer i din kurv
Brdr. D's Vin
Brdr. D's Vin

AVANCERET SØGNING

Rødvin

  • Domaine Chapuis Corton Languettes Grand Cru 2011

    Domaine Chapuis Corton Languettes Grand Cru 2011

    Domaine Chapuis ejes af Maurice Charpuis og har været i familiens hænder siden starten af 1900 tallet. Maurice, der er borgmester i den lille by Aloxe-Corton ved foden af Corton højdedraget, er meget bevidst om sit ansvar for både sine egne parceller, men også for regionen som helhed og dyrker derfor sin vin efter bæredygtige principper der i Frankrig kaldes “lutte raisonnée”. På Corton højdedraget er der to Grand Cru marker, rød Corton og hvid Corton-Charlemange, og Domaine Charpuis har parceller på dem begge.

    Domaine Chapuis Corton Languettes 2011 er en speciel vin, idet det er rødvin produceret på en parcel der ellers er dedikeret til hvidvin. Languette hører til i det terroir der producerer Corton Charlemange, men Maurices far plantede i 50´erne Pinot Noir, da der var brug for mere rødvin i Bourgogne. I 70´erne ændrede det sig og Pinot Noir blev langsomt erstattet af Chardonnay. Corton Languette parcellens 0,5 hektar er den sidste parcel hvor der stadigt dyrkes Pinot og marken gav 2500 flasker Corton Languettes i 2011 hvor der blev høstet meget tidligt med start den 3. september. Vinen lagres på egefade i cirka 16 måneder før den kommer på flaske og halvdelen af fadene er nye. Domaine Chapuis Corton Languettes 2011 er en maskulin vin med toner af blå frugter, krydrede kirsebær, duften af violer, lakrids og skovbund afrundet af en fin mineralsk syre. Vinen er ufiltreret og indeholder bundfald.

    TILBUDPRIS V/3 stk. KUN
    499,95
    Pris: 799,95
    SPAR KRONER 900,-

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Nyheder og gode tilbud - direkte i din indbakke.

Indtast dit navn og email herunder

TILMELD NYHEDSBREV