
Rom laves over hele verden. De bedste kommer dog ofte fra Caribien eller Sydamerika. Rom laves oftest af gæret sukkerrørsmelasse, der destilleres og herefter fadlagres, men der findes mange lokale varianter og metoder med et utal af forskellige typer rom til følge. Blandt andet derfor er markedet for kvalitetsrom i de senere nærmest eksploderet herhjemme, efterhånden som flere og flere danskere har fået øjnene op for rommens seriøse kvaliteter.