Ligesom hvid Bourgogne hører også rød Bourgogne til i den absolutte verdenselite. Intet sted i verden udtrykker Pinot Noir druen sig med så megen personlighed og fornemmelse for sit terroir, og ingen andre steder i verden får man så markant variation i forholdende inden for så korte afstande, som i Bourgogne. Netop derfor er Bourgogne forbilledet som hele verden skæver til, når der skal laves vine på den svære Pinot Noir drue.