
Verdens mest berømte og prestigiøse mousserende vine kommer uden tvivl fra Champagnedistriktet. Det var her man i sin tid opfandt den mousserende vin, og det er stadig her de bedste betingelser for boblende fristelser er til stede. Champagne laves på Pinot Noir, Chardonnay og Pinot Meunier og vinen andengærer på flaske i minimum halvandet år inden degorgeringen.