
Ægte Champagne fra Frankrig er boblernes konge. Det var her champagnemetoden blev opfundet og det er stadig her, at verdens bedste mousserende vine kommer fra. Champagne er dog ikke det eneste distrikt i Frankrig, der laver mousserende vin. Cremant de Bourgogne og Cremant d'Alsace er ofte fremragende alternativer, som også laves på champagnemetoden; methode traditionelle.