
Siden Karl den Store engang i 800-tallet plantede de første vinstokke langs Rhinen, har området været kendt for sine hvide vine på riesling-druen, som i lange perioder i vinhistorien har været verdens dyreste og mest eftertragtede. Det er også her, nogle af verdens flotteste søde vine kom til verden, da munkene på Schloss Johannisberg opdagede, at druer angrebet af en særlig form for skimmelsvamp gav nogle magiske, koncentrede søde vine.