Vignerons Tautavel - nogle kender måske navnet på byen som hjemsted for den næsten 500.000 år gamle Tautavelmand - er et ultraambitiøst kooperativ i Roussillon. Ikke langt fra Perpignan og omgivet af klipper ligger de vinmarker med oldgamle vinstokke, som er hele hemmeligheden bag Tautavels (eller rettere Tautavel Vingrau, som de hedder efter at have slået sig sammen med nabobyens kooperativ) formidable vine.Udover de gamle vinstokke - gennemsnitligt 40 år, men nogle er op til over 100 år gamle - dyrkes markerne bæredygtigt med minimal intervention, høj biodiversitet og der høstes med meget lavt udbytte.Hvilke vine giver dette så? Ja, det netop søsatte projekt Le Cirque (der debuterer med den sensationelle årgang 2010) giver vine med fokus på moden frugt, høj mineralitet og endnu højere drikkeglæde, mens vinene med Tautavel-navnet har højere kompleksitet, længere fadlagring og dermed er oppe at blande sig med de bedste vine fra Rhônedalen.
Le Cirque Rouge IGP er lavet på 50% Carignan fra gamle stokke, 25% Mourvedre og 25% Syrah. Fed, cremet og alligevel frisk. Præget af modne bær, let urtekrydderi, mineralitet og et strejf af røget kød. Elegant og charmerende på samme tid!